Hvad dansk fødevarepolitik burde lære af Monsanto Papers – Vi må have fuldstændig indsigt i industriens lobbyisme
Det er vigtigt at forstå fortidens fejltagelser for at opbygge et mere bæredygtigt fundament for vores fremtidige fødevaresystem.
Skandalen om Monsanto Papers begyndte at rulle i marts 2017. Drypvis blev hidtil interne og hemmeligholdte dokumenter frigivet som led i en retssag, hvor Monsanto stod som anklaget af en kræftramt gartner, der ønskede erstatning, fordi en livslang anvendelse af ukrudtsmidlet Roundup kunne have forårsaget den særlige form for lymfekræft, han var ramt af. International Agency for Research on Cancer (IARC) var det organ, som i 2015 klassificerede glyphosat som “probably carcinogenic to humans”.1
Papirerne afdækkede i slowmotion, hvordan den multinationale agrokemiske virksomhed i årevis havde forsøgt at påvirke myndigheder, forskere og den brede offentlighed til at bakke op om virksomhedens påstande om den samfundsmæssige nytte af deres produkter. Og samtidig aflede opmærksomheden fra mulig kritik og i visse tilfælde direkte bekæmpe og undergrave kritikere blandt såvel forskere som journalister.2
I NOAH har vi gransket forløbet for at tage ved lære af det. Både af indholdet i de lækkede papirer, af retssagen og af dens konsekvenser. Og ikke mindst af de tvivlsomme metoder og den systematiske lobbyisme, som Monsanto har bedrevet. Spørgsmålet er, om industrien arbejder på samme måde i Danmark og EU – og om vi nu står over for nye teknologier, der ligesom Roundup i sin tid ikke risikovurderes i offentlighedens interesse.
Roundup er et særligt stof. Et bredspektret herbicid med en virkningsmekanisme, der har gjort det til verdens mest udbredte kemikalie i vores fødevareproduktion. Da Roundup blev introduceret, blev det markedsført som et nyt og praktisk taget uskadeligt vidundermiddel. Og selv om dets akutte toksicitet ikke er meget højere end bordsalt, har det gennem årene vist sig, at alt det, som ikke blev fortalt om stoffets skadelige effekter, i dag måske kan føre til et forbud mod stoffet.
Måske er sagen om Roundup ikke unik, men blot et eksempel blandt mange lignende på, hvordan industrien arbejder. Den dag i dag benyttes der stadig pesticider i den danske produktion, som efter den nyeste viden ikke er vurderet for eksempel for hormonforstyrrelser eller cocktaileffekter. Da stofferne oprindeligt blev godkendt, skete det uden tilstrækkelig risikovurdering. Dels fordi vurderingen ikke blev efterspurgt, og dels måske fordi det var industrien, der selv har udvalgt og foretaget vurderingerne, mens godkendelsesmyndighederne satte deres lid til industriens egne vurderinger.
Monsanto tabte retssagen ved to instanser i det amerikanske retssystem. Ikke fordi stoffet var potentielt kræftfremkaldende, men hovedsageligt fordi virksomheden fortiede den viden, den havde, og i øvrigt modarbejdede kritikere og forskere, der ønskede at se kritisk på Monsanto's produkter.3
Monsanto Papers og retsopgøret bør efter vores mening give stof til eftertanke både hos virksomheder og lobbyister med tvetydige hensigter – og hos politikere og myndigheder, som også for deres egen skyld bør sørge for, at der er fuldstændig offentlighed om de lobbykontakter, som de har.
Det er vores fødevaresystem, det handler om! For at have et demokratisk, sundt og økonomisk retfærdigt fødevaresystem skal de beslutninger, som træffes, være afbalancerede og velbelyste og ikke for ensidigt tage parti for erhvervslivets interesser. Der bør være fri adgang til samtlige data og fuldstændig gennemsigtighed for offentligheden, når det kommer til lobbyisme i EU-regi og på statsligt niveau. Dette er ét af læringspunkterne i Monsanto Papers.
Er de nye GMO’er den nye Roundup?
Måske står vi i Danmark (og i Europa) i dag over for en ny teknologi, som med næsten de samme argumenter, som Monsanto brugte om Roundup's uskadelighed, kan få vidtrækkende og uigendrivelige skadevirkninger på vores fødevaresystem.
De nye GMO’er4, eller “nye planteforædlingsmetoder” herunder CRISPR-teknologien, bliver også fremhævet for at være “næsten naturlige” og “med utrolige potentialer for at øge udbytter" og "producerer endnu mere samfundsgavnligt og miljøvenligt” og “er faktisk det samme som det, forædlere altid har gjort”. Måske er det lige som med Roundup for godt til at være sandt? 5
Tv-stationen France 24 International-udsendelse har produceret og udsendt en kritisk dokumentar om Roundup sagen. I den ser vi eksempler på, hvordan virksomheder via lobbyisme prøver at påvirke politiske processer inden for fødevarefeltet på ny (se 6). En af debattørerne fra industrien udtaler sig om, at vi – for at kunne fjerne glyphosat fra markedet – må begynde helt forfra i landbruget, og at det kan vi gøre ved at begynde at bruge de nye GMO'er til madproduktion i landbruget.
I vores perspektiv begynder man på ingen måde på en frisk, hvis vi begynder at benytte de nye GMO'er i landbruget. Tværtimod. Man ville følge intensiveringens logik. At begynde på en frisk betyder for os snarere et landbrug baseret på for eksempel agroøkologiske principper og med større fokus på plantebaseret landbrugsproduktion – og ikke på produktion af dyrefoder. Vi har brug for et landbrug, der giver en fair indtjening til landmændene, og som opretholder biodiversitet og de grundlæggende ressourcer, der er en forudsætning for produktion af sund og bæredygtig mad.7
De nye GMO'er er ikke risikovurderet, ligesom glyphosat ikke var det, da man begyndte at benytte det i landbruget. At man kan bruge et måske snarligt forbudt stof som glyphosat til at argumentere for, at vi bør tillade de nye GMO'er på vores marker, er ikke bare betænkeligt, men en næsten absurd gentagelse af de samme historiske argumenter og faldgruber, som da man begyndte at bruge glyphosat/Roundup i landbruget i 1980'erne.
Det er derudover vigtigt at understrege, at de nye GMO'er har potentiale til at gribe endnu dybere ind i vores økosystemer, end vi nogensinde forestillede os, at glyphosat ville gøre. Situationen er derfor langt mere bekymrende med de nye GMO'er. De nye GMO-teknikker kan blandt andet skabe "gendriverteknologi", der indebærer, at alt liv potentielt ændres i næste afkom. Dermed har vi ingen mulighed for systematisk afgrænsning af disse mutanter i hverken vores økosystemer, i dyrelivet eller i fødevaresystemet, hvis de sættes ud i vores økosystemer.8
Hvad kan vi bruge erfaringerne fra Monsanto Papers til?
Monsanto Papers giver os et indblik i den kynisme, som præger dele af agro- og biotechindustrien. Deres bevæggrunde ser ud til at handle langt mere om umiddelbar profit og om at udvikle teknologier, som styrker virksomhederne selv, end det handler om at løse de grundlæggende udfordringer i vores fødevaresystem. Monsanto Papers blev først en skandale mange år efter, at de kritisable handlinger fandt sted. Med den lukkede tilgang til godkendelsesprocedurer og lobbyisme kan man kun frygte, at nye skandaler venter. Det er blandt andet derfor, vi mener, at Monsanto Papers stadig er relevant i dag.
Vi skal i fremtiden kræve, at samfundet og myndighederne kan træffe beslutninger på informeret grundlag, at forskning bygger på gennemsigtige data og at vi som forbrugere har mulighed for at vide, hvad vi spiser. Vi bør derfor insistere på langvarig risikovurdering af nye fødevareteknologier, før de får lov til at komme ind på markedet.9 Og det er vigtigt, at vi har statslige eller overstatslige institutioner i EU, der kan gennemskue agro- og biotechindustriens diskurser og forholder sig kritisk til det faktum, at de i høj grad kan nøjes med at udøve "egenkontrol" af de teknologier, de ønsker at slippe fri. - Ellers vil forbrugerne ultimativt stå alene tilbage uden mulighed for at værge sig imod uønskede udviklinger. I France 24 International-udsendelsen (se 6) forstår man dette aspekt meget tydeligt, idet en af debattørerne udtaler, at Roundup ikke blev risikovurderet, før det blev anvendt i landbruget, alene fordi det ikke var et krav fra myndighederne eller samfundet.
NOAHs opfordring skal i denne sammenhæng være helt klar:
1. Giv os offentlig indsigt i lobbykontakter mellem vores folkevalgte, industrien og NGO'er.
2. Kræv, at de dokumenter og studier, som industrien indsender sammen med ønsket om godkendelse af ny teknologi eller nye kemiske stoffer, lægges åbent frem.
3. Støt uafhængig og kritisk offentlig forskning i risikovurdering – også i de langsigtede risici for vores fødevaresystem og naturen.
Coverbilledet er et logo fra netværket Citizens for Science in Pesticide Regulation, som NOAH er en del af.
1https://www.iarc.fr/featured-news/media-centre-iarc-news-glyphosate/
2https://www.information.dk/udland/2017/10/monsanto-papers-giftig-drejebog-sproejtemiddels-overlevelse
3https://www.information.dk/udland/leder/2018/08/sproejtemiddelgiganten-monsanto-tabte-sag-kraeftramt-skolepedel-kan-foere-roundups-doedsstoed-europa
4https://www.foeeurope.org/sites/default/files/gmos/2018/new_gm_techniques_joint_position_paper.pdf
5https://www.gmwatch.org/en/news/latest-news/18675-old-lobby-new-language
6https://www.youtube.com/watch?v=kbRE7KvxnDI&feature=youtu.be&fbclid=IwAR0sWpp9ddSRp0VXNjWILvc0Abmnkovp0Nh5hF6e2L8rJKZMr8GqZuQSjQI
7https://www.ifoam-eu.org/sites/default/files/ifoameu_policy_kgoo_newgmoleaflet_danemark_05062019.pdf?fbclid=IwAR2i4Aqttdk01MP09cD6s7y-8XGx8bBQ1aZ0HlrMaNo3aUOnprrAItkwKaM
8https://genedrives.ch/report/
9https://www.euractiv.com/section/agriculture-food/opinion/the-eu-must-not-de-regulate-gene-edited-crops-and-foods/?fbclid=IwAR1keQEMAatVpEt_cY22MG0KJOXkdE3inN5PUywVf0XY4hQ3Z07ZGDwrs34
Yderligere baggrundsmateriale:
https://citizens4pesticidereform.eu/
https://beyond-gm.org/climate-smart-agriculture/
https://beyond-gm.org/dead-ends-on-the-road-to-sustainability/
https://www.thuenen.de/media/publikationen/thuenen-report/Thuenen_Report_65.pdf
