Det Europa, vi ønsker Mere viden om bæredygtighed, tak

Ganske almindeligt. Den fornemmelse har man, første gang man træder ind i Lenes hus. Lidt efter lidt opdager man dog de små detaljer, som afslører, at det er et bæredygtigt, selvbygget hus. Døren mellem entren og stuen er en genbrugt altandør. Ydervæggene er lidt tykkere end normalt, fordi det er et halmballehus. Der er ingen radiatorer eller gulvvarme, fordi huset varmes op af en energibesparende masseovn midt i huset.

Lene Dahl bor i huset sammen med sin mand og lille søn. Det ligger i økosamfundet Himmerlandsbyen, som er en lille landsby, som er opført efter økologiske byggeprincipper, og hvor alle er indstillet på at deltage aktivt i lokalsamfundet.

Huset er sundt og miljøvenligt

Bæredygtighed var i fokus, da Lenes hus blev bygget - og renoveret ni år senere. Når byggematerialerne er udtjente, kan mange af dem indgå direkte i naturens kredsløb igen. Isoleringen består af halmballer, og væggene er lavet af ler. Begge dele er nemme at arbejde med, men som med alt andet byggeri, skal man vide, hvad man gør. Vægge af ler skal beskyttes bedre mod vind og vejr end vægge af mursten, så taget skal stikke længere ud end på et traditionelt hus. Til gengæld er det ikke så svært at udskifte ler og halm, hvis der skulle ske noget uforudset.

Placering i forhold til solen er også vigtig, hvis man vil bygge og bo bæredygtigt. Solens stråler er en vigtig energikilde, når huset er placeret og indrettet rigtigt. Der er tænkt meget over, hvordan beboerne kan bruge så lidt varme, el og vand som muligt, uden at det går ud over komforten. I økosamfundet er der et fælles såkaldt rodzoneanlæg, som renser spildevandet fra boligerne. Og da det er planter, som renser vandet, skal man passe på, hvilke kemikalier man bruger i husholdningen. Derfor er sæbe, shampoo, rengøringsmidler, vaskemiddel osv. svanemærket eller med lignende miljømærker.

Forbruget er sat ned og genbruget sat op

Livsstilsmæssigt er der sket også ændringer, siden Lene Dahl og familie flyttede ind i Himmelandsbyen for nogle år siden.

”Vi har sat vores forbrug ned. Her går mange op i genbrug, så det er ikke underligt at gå i genbrugstøj,” fortæller Lene Dahl som eksempel på, hvordan man hele tiden lader sig påvirke af, hvordan andre gør.

Hun understreger dog, at det er op til folk selv, hvordan de lever i økosamfundet. Om folk køber økologisk mad i supermarkedet eller spiser meget kød er op til dem selv, selvom det måske vil være mystisk at bo i et økosamfund uden at gå op i økologi og kødindtag.

”Vi inspirerer hinanden. For eksempel hjælper vi hinanden med opskrifter. Der er plads til flæskesteg, men vi snakker om, hvordan man måske kan gøre det bedre,” siger hun.

Mindre gæld – undgår stress og depression

Hvis en familie flytter, og et hus skal sælges, bliver prisen godkendt af et internt vurderingsudvalg. Et vigtigt princip i økofælleskabet er nemlig, at det ikke skal være kommercielt eller ejet af banker. Banklån skal holdes på et lavt niveau. I Lenes tilfælde, bliver det lån, de optog, da de overtog huset, betalt tilbage på fem år. Det er dejligt, mener Lene, da det betyder, at hun kan nøjes med at arbejde deltid. Også flere andre i økosamfundet arbejder mindre end de almindelige 37 timer om ugen.

”Det er ikke fordi, vi ikke kan blive presset og stresset som alle andre mennesker, men gældsfriheden kan være med til at modvirke det. Mange kører ikke helt oppe i det høje gear, så vi er nok bedre til at undgå de generelle samfundstendenser med stress, depression og megapressede mennesker”, fortæller Lene om beboerne i Himmerlandsbyen.

Der er også en anden praktisk og helt jordnær grund til at låne så få penge som muligt, når man bor i et selvbygget, bæredygtigt hus. Der er næsten ingen banker, som vil låne penge ud, når de hører, at huset består af ler og halmballer.

”Bankfolk anerkender ikke selvbyggede, bæredygtige huse,” forklarer Lene.

Beboerne lærer fra sig

Siden grundlæggelsen af Himmerlandsbyen har det været vigtigt, at skabe rum for at nogle af beboerne kan  arbejde og tjene penge i økosamfundet. Princippet om selvvirksomhed kalder de det. Det er vigtigt, at stedet ikke bliver en soveby, der ligger uudnyttet hen i dagtimerne, mener de. Et eksempel på selvvirksomhed i Himmerlandsbyen er foreningen Bæredygtig Læring, som Lene er en del af. Økosamfundet er det perfekte læringsrum for børn til at forstå økosystemer, og hvorfor vi skal beskytte naturen.

Formålet med Bæredygtig Læring er at udbrede grøn dannelse og viden om bæredygtighed.

”Hvis man ved noget om, hvor stor betydning bierne har for økosystemet, er der stor sandsynlighed for, at vi gør noget proaktivt for bierne i stedet for nogle negative ting. Så det er noget med at lære mere om naturen, og hvorfor den er vigtig. Og hvordan vi kan leve mere bæredygtigt. Det synes de fleste børn er sjovt”, forklarer Lene.

I økosamfundet har de mange af de elementer, som gør, at børnene både kan tilegne sig viden igennem hånden og gennem hovedet. Børnene kan samle insekter og se dem i et mikroskop. De kan dyrke jorden og høste grøntsager. De ser mennesker, der lever anderledes. Det er sjovt og spændende. Og børnene lærer lidt om, hvorfor beboerne i økosamfundet gør, som de gør.

”For os er det sjovt at få børnene ud af skolerne og ud i naturen. Vi udfordrer den måde, man tænker uddannelse på”, siger Lene.

EU kan støtte grøn dannelse

Grøn dannelse er et område, hvor EU burde være længere fremme i skoene, mener Lene. Viden om biodiversitet og bæredygtighed er fundamentet for, at befolkningen støtter op om EU's målsætning om at vende nedgang til fremgang for biodiversitet i Europa. Også hvis EU skal opbygge et ansvarligt fødevaresystem og kræve ansvarlige dyrkningsmetoder, er det vigtigt, at ungdommen ved mere om, hvorfor vi skal beskytte naturen.

Økosamfund styrker lokalsamfundet

Økosamfundet blev grundlagt i 2006, da tre familier købte et stykke bar jord ved landsbyen Ålestrup, 20 km syd for Ålborg. Siden er der kommet syv familier mere, så der nu er ti huse i økosamfundet. Siden starten har indbyggerne tilstræbt at leve bæredygtigt, haft lille eller ingen gæld og haft gode rammer for at skabe egen virksomhed med base i økosamfundet.

Danmark har efterhånden mange økosamfund, som er organiseret i Landsforeningen for Økosamfund. Ofte styrkes lokalsamfundet, hvis der starter et økosamfund i nærheden, fordi de bidrager med for eksempel ressourcer til området og gør de omkringliggende samfund mere levende og attraktive at bo i. I Himmerlandsbyen laver de grønne og sjove aktiviteter for børn og unge, og den lokale friskole dyrker grøntsager på Himmerlandsbyens jord, så eleverne lærer om mad og jordbrug, fortæller Lene.

”Vi vægter at være en aktiv del af lokalsamfundet i Årestrup. Vi involverer os i alt muligt. For eksempel sidder nogle i landbyrådet, mens andre er spejderledere. Vi holder os ikke bare for os selv, men er med til at give lokalsamfundet – og vel også Rebild Kommune – et lidt grønnere ry. Vi passer på naturen og belaster klimaet mindre. Samfundet har i det hele taget glæde af, at vi tager os godt af hinanden”, fortæller Lene.

EU kan fremme økosamfund

Hvis EU skal være med til at skabe den fremtid, Lene gerne vil have, skulle EU også gøre noget ved de forhindringer, økosamfund støder på.

”Vi har det altid lidt svært, når vi taler med banker og forsikringsselskaber, fordi de ikke ved, hvor de skal placere os. Så de siger meget hurtig nej, når vi henvender os. Hvis vi vil lave et komposttoilet, skal komposten nærmest behandles som farligt affald, selvom den jo kan være gødning for planter. I nogle økosamfund har det kunnet lade sig gøre at opstille en fælles vindmølle, men vi har ikke kunnet få lov, så vi må nøjes med individuelle solfangeranlæg”, fortæller Lene Dahl om de ting, EU kunne være med til at ændre.

Mød andre unge

	Fællesskab og kvalitet kan stoppe overforbruget I den lille storbyoase The Clothing Club i Århus kan man låne tøj til fest og hverdag. Det er et fælleskab, som er med til at skabe et alternativ til overforbruget af tøj. Initiativtageren til projektet ønsker sig, at EU arbejder med at nedsætte tøjindustriens miljø- og klimaaftryk og at det bliver nemmere at leve af at gøre det, som samfundet har gavn af.
	Giv iværksættere, der skaber miljøløsninger, bedre muligheder Tore fra det innovative arbejdsfællesskab Grobund har startet en produktion af tang, som kan erstatte eksempelvis kød. Han mener, at EU burde være bedre til at støtte op om unge, som eksperimenterer med nye, bæredygtige løsninger.
	Klimavenlige og sunde bygninger kræver rene materialer og kvalitet Bygninger er Danmarks største energislugere. Ressourcer går tabt, når bygninger rives ned. Og mineraluld og andre byggematerialer er energikrævende at producere, skaber dårligt indeklima og meget af det, bliver ikke genbrugt. Det vil Marie Maarbjerg, der er tømrerlærling, lave om på. Hun mener, at EU burde skabe bedre incitamenter for at efterisolere bygninger med gode og rene materialer.
	Unge jordbrugere kan bidrage til bæredygtig omstilling Små, lokale jordbrug kan være et positivt redskab i en bæredygtig omstilling. Sammen med sin kæreste Katrine har Anders med en beskeden startkapital skabt et lille, økologisk jordbrug, som understøtter naturens egne processer.
	Landbrugsstøtten favoriserer storproducenter Mange unge ønsker mere miljøskånsomme måder at forvalte jorden på og starte deres eget, men både uddannelse, finansiering og afsætningsmuligheder er domineret af det konventionelle landbrug. Det understøtter EU. Nikolaj Thomsen er en af de få, der har fået mulighed for dyrke egne grøntsager med miljøskånsomme landbrugsmetoder og lokal afsætning.