Det Europa, vi ønsker Landbrugsstøtten favoriserer storproducenter

“Jeg gør alt hvad jeg kan, for at mikroorganismer, og større organismer som regnorme og biller trives i jorden. For det er dem, der er ansvarlige for, at jorden er sund”, forklarer Nikolaj.

Han er nyuddannet gartner og har undgået gæld til op over skyerne ved at samarbejde med den økologiske, andelsdrevne gård Brinkholm. Der bor han med sin familie og dyrker egne grøntsager på en hektar. Dyrkningen foregår med regenerative jordbrugsmetoder – det vil sige, at han dyrker jorden på en måde, som genopbygger jordens frugtbarhed. Han tilfører jorden en stor mængde organisk materiale (kompost mv.) og forstyrrer kun jorden minimalt. Dermed binder den CO₂ fra luften, skaber et rigt dyre- og planteliv og bliver mere næringsrig. Som han siger:

“Selvom folk er mætte, så har vi underernæringsproblemer, og det er fordi vores jord er udpint.”

Nikolaj dyrker i hånden af flere grunde. Det gør landbruget effektivt og produktionen billigere. Desuden er det et alternativ til at investere i mere jord og større maskiner.

 “Vores grøntsager dyrkes effektivt og uden store investeringer. Vi er ikke ret afhængige af diesel. Vi kan altid plante nye planter ud, uanset hvor mange der er på arbejde, i modsætning til at bruge en plantemaskine, hvor man er afhængig af flere hænder. Vi kan dyrke flere afgrøder per areal, for hvis vi dyrkede med en traktor, ville store traktorhjul og afstande mellem afgrøderne optage plads,” siger han.

Lokale, regenerative landbrug er mere bæredygtige og skaber arbejde

Nikolaj peger på, at store bedrifter har fokus på at producere meget og billigt med en lille arbejdsindsats, men med flere inputs udefra. Han mener, at det er den forkerte vej at gå, fordi produktionen hverken tager hensyn til miljø, biodiversitet eller jordens frugtbarhed. Små landbrug tager bedre hensyn til disse aspekter, fordi de ofte benytter sig af mere miljøskånsomme metoder. Nikolajs jordbrug undgår både store energikrævende maskiner og giftstoffer som pesticider, der forurener drikkevand og kræver meget energi at producere. Derudover vægter han lokal afsætning ikke mindst på grund af miljøet:

“Det er fuldstændig til grin, hvor meget vores produkter bliver transporteret rundt”, siger han.

Han nævner, at det ikke er unormalt, at en gris bliver opfodret i Danmark, slagtet i Tyskland, udskåret et andet sted og så kørt tilbage til Danmark for at blive solgt. Oven i bliver meget af foderet importeret fra Sydamerika. Derudover skaber det sundhedsproblemer.

“En ko fodret med soja betyder, at den er fodret med en masse omega seks-fedtsyrer, som vi i forvejen har for meget af. Derimod har en græsfodret ko omega tre-fedtsyrer i dens kød, som vi er i kæmpe mangel af,” fortæller den unge jordbruger.

En anden fordel ved afsætte lokalt og direkte til forbrugerne er, at undgå at mellemhandlere og supermarkederne tjener på salget på bekostning af landmanden, der ikke får nok indtjening.

“Jeg sælger direkte til forbrugeren, så jeg kan få den højest mulige pris for mine varer,” siger Nikolaj.

EU og supermarkederne skævvrider konkurrencen

Ifølge Nikolaj skal politikerne lade være med at støtte de store, konventionelle landbrug så meget, hvis de vil fremme små, bæredygtige landbrug som Brinkholm.

“Skub prisen op på de konventionelle varer frem for at skubbe prisen ned på de økologiske, så du får et mindre skel mellem dem,” siger han og kommer med produktion af konventionelle kyllinger som eksempel:

“Problemet er jo, at der er et kæmpestort skel mellem prisen på en traditionel og en økologisk kylling. Vi snakker hhv. 40 og 140 kroner. Det er jo vanvittigt. Prisen på det konventionelle er ekstrem lav.”

Han peger også på, at det ikke bør være muligt for supermarkederne at tjene så meget på økologi frem for konventionelle produkter. De presser prisen på økologi i vejret og tjener selv profitten. Et lige så vigtigt aspekt er, at de store får mest landbrugsstøtte fra EU, fordi den er baseret på størrelse og ikke tager nok højde for, hvor meget produktionen belaster miljøet.

“Man burde kigge på, hvad det er for nogle projekter, man støtter, og ikke bare blindt give penge,” siger Nikolaj og nævner, at man i Thy har fået EU-støtte til en stald, der kan rumme cirka 150.000 grise om året.  Nu opretholder man et landbrug, der hverken er økonomisk eller miljømæssigt bæredygtigt, påpeger han:

“Dansk landbrug har en gæld på 300 milliarder eller noget i den stil. Og de fleste landbrug overlever kun, fordi de får støtte. Det vil sige, at vi har et landbrug, der i princippet er på bistand. Støtten burde være til for at landbrug kan komme i gang og etableres, og så burde man udfase den.”

Også ude i verden skader EU’s landbrugsstøtte, siger Nikolaj:

“Støtten betyder, at en vestafrikansk bonde - selvom han knokler 14-16 timer om dagen i bagende sol - ikke kan sælge sine tomater for samme pris som en spansk storproducent. Det skyldes, at den spanske bonde har en teknologisk fordel, men især at han får støtte fra EU. Det skævvrider konkurrencen fuldstændigt.”

Nikolaj mener i stedet, at bønder bør kompenseres for at plante træer, skove samt bi- og insektplanter især i områder tæt på vand. Derudover kunne man f.eks. omstille landbruget ved at lave en større forskel på den konventionelle og økologiske hektarstøtte – så man fik relativt flere penge for at være økolog.

Unge støttes ikke i at opstarte bæredygtige landbrug

Nikolaj forklarer, at han har været så heldig at finde en læremester, som var økolog. Det har givet ham utrolig meget viden, som han har kunnet tage med sig, men han har fået mindst lige så meget viden om regenerative landbrugsmetoder ved selv at sætte sig ind i tingene. Hverken på landbrugs- eller produktionsgartneruddannelserne er økologi og bæredygtighed nemlig en obligatorisk del, og der udbydes kun et kort, valgfrit kursus om økologi på sidste del af gartneruddannelsen. Så langt i forløbet kommer de færreste, fordi frafaldet er så stort.

“Der er lige blevet skåret utrolig meget ned på gartneruddannelsen. Det er politikerne, der bestemmer, hvor mange ressourcer skolen har til rådighed til at geare eleverne til at praktisere forskellige ting,” påpeger Nikolaj.

Det er meget få små landbrug og gartnerier, man kan komme i lære hos. Praktikpladserne er overvejende på de store planteskoler, der overvejende tænker økonomi frem for bæredygtighed. Men heller ikke dér er der nok praktikpladser. De fleste af dem, der falder fra uddannelsen, gør det, fordi de ikke kan finde praktikplads. Flere praktikpladser på små miljøvenlige steder er vejen frem, mener Nikolaj:

“Hovedparten af eleverne er interesseret i bæredygtighed og sådan noget, som jeg laver. Der er bare næsten ingen steder at komme i praktik.”

Han peger på, at der er mange unge, der vil væk fra byen og lave nye ting på landet. De fleste ønsker at være selvstændige, hvilket kan være svært uden at stifte en stor gæld. Og den vej har de unge ikke lyst til at gå, siger Nikolaj. Derudover er problemet også, at banken ofte siger nej til at låne penge. Han foreslår, at EU bruger landbrugsstøtte til at udbyde attraktive lån til nyuddannede. Nikolaj mener, at forpagtning også kan være en løsning, men at man bør støtte op om etablering:

“Hvis du er nyuddannet jordbruger, kan det godt være, at du kan få lov til at forpagte et stort areal til en fordelagtig pris. Men hvordan kan skal man kunne dyrke jorden uden penge til udstyr og en gård? EU kunne støtte projekter, hvor bønder og gartnere går sammen om at etablere symbiotiske produktioner. Altså hvor man har et samarbejder og støtter hinanden. Hvor kvægbonden og kornbonden kan udveksle halm og gødning og så videre. Andelstanken er ikke ny, men den har brug for støtte.”

REKO-ring – en potentiale for småproducenter

“Det er Brinkholm, der gør, at jeg kan overleve”, siger Nikolaj.

Brinkholm sælger blandt andet hans grøntsager via abonnement i stil med Aarstiderne. Han er derudover blevet engageret i REKO-ring, der allerede er et succesfuldt koncept i Finland og Sverige. Via REKO-ring kan man afsætte direkte fra producent til forbruger og dermed både øge den lokale afsætning og undgå at der er andre end landmanden, der skal tjene på salget.

Der er REKO-ringe på vej i hele Danmark. Om de bliver en succes afhænger af, hvor mange lokale producenter, der tager del. For at udbuddet af varer er tilstrækkeligt stort, bør der ifølge Nikolaj være 10-20 producenter til hver REKO-ring. Derfor er det et problem, at unge har svært ved at starte produktion op selv, mener Nikolaj. Han mener også, at forbrugerne skal støttes i at ændre vaner, for folk er ikke vant til at købe lokalt. Nikolaj oplever, at det stadig er en udfordring at få afsat nok, selvom han har prøvet forskellige former for afsætning direkte fra bonde til kunde.

REKO-ring er stadig et nyt koncept i Danmark, og Nikolaj startede først Facebooksiden i november sidste år. Han foreslår, at man fra EU’s side kunne give mere støtte, jo mere en jordbruger afsætter lokalt. Dermed kunne bønder fokusere på direkte salg til forbrugerne frem for på de landsdækkende supermarkedskæder og det globale marked. Nikolaj mener også, at det vil hjælpe, hvis offentlige stiller pladser til rådighed til torvemarkeder, skaber opmærksomhed hos befolkningen om det lokale salg, og selv indkøber lokalt og miljøbevidst.

Mød andre unge

	Fællesskab og kvalitet kan stoppe overforbruget I den lille storbyoase The Clothing Club i Århus kan man låne tøj til fest og hverdag. Det er et fælleskab, som er med til at skabe et alternativ til overforbruget af tøj. Initiativtageren til projektet ønsker sig, at EU arbejder med at nedsætte tøjindustriens miljø- og klimaaftryk og at det bliver nemmere at leve af at gøre det, som samfundet har gavn af.
	Giv iværksættere, der skaber miljøløsninger, bedre muligheder Tore fra det innovative arbejdsfællesskab Grobund har startet en produktion af tang, som kan erstatte eksempelvis kød. Han mener, at EU burde være bedre til at støtte op om unge, som eksperimenterer med nye, bæredygtige løsninger.
	Klimavenlige og sunde bygninger kræver rene materialer og kvalitet Bygninger er Danmarks største energislugere. Ressourcer går tabt, når bygninger rives ned. Og mineraluld og andre byggematerialer er energikrævende at producere, skaber dårligt indeklima og meget af det, bliver ikke genbrugt. Det vil Marie Maarbjerg, der er tømrerlærling, lave om på. Hun mener, at EU burde skabe bedre incitamenter for at efterisolere bygninger med gode og rene materialer.
	Unge jordbrugere kan bidrage til bæredygtig omstilling Små, lokale jordbrug kan være et positivt redskab i en bæredygtig omstilling. Sammen med sin kæreste Katrine har Anders med en beskeden startkapital skabt et lille, økologisk jordbrug, som understøtter naturens egne processer.
	Mere viden om bæredygtighed, tak EU når ikke sit mål om en bæredygtig fremtid, medmindre befolkningen får mere viden om, hvordan man kan leve bæredygtigt, mener Lene Dahl fra økosamfundet Himmerlandsbyen. Netop økosamfund er et godt sted at få mere viden, fordi indbyggerne lever miljøvenligt og beskytter naturen. Hun ville ønske, at EU gjorde mere for at fremme skolebørns grønne dannelse, og at EU fjernede nogle af de forhindringer, som økosamfund løbende støder på.