Energiforliget Klimaskadelig biomasse subsidieres frem til 2025
Biomassen bør hurtigt udfases, selvom det kan være ubelejligt, når de mange års favorisering af biomasse-anlæg har ført til, at store investeringer er låst fast i kraftvarmeværker, der er opført på et fejlagtigt grundlag.
Klimabevidste danskere må se i øjnene, at selv partier, der hævder at have klimaet blandt de højeste prioriteter, har forpligtet sig til en forligsaftale med store subsidier til bioenergi – endda partier, der som Enhedslisten og Alternativet traditionelt har haft en kritisk holdning til bioenergi.
Det er desværre blevet normalen, at politikere arbejder kortsigtet og ikke kan se meget længere frem end til næste folketingsvalg. En konsekvens af manglen på langsigtet energi- og klimaplanlægning har været, at Danmark har et stort overforbrug af biomasse til energi. Og mange års laden-stå-til i forhold til de store kraftvarmeværkers ønsker har ført til, at bioenergi samlet set udgør mere end 70 procent af den vedvarende energi i Danmark.
Under dække af et tyndt grønt lag fernis har værkerne omstillet fra kul til biomasse – og derved kunnet fastholde den eksisterende energi-infrastruktur samtidig med at de har sparet enorme afgiftsbeløb.
Dansk rolle er ikke forbilledlig
I erkendelse heraf valgte Klimarådet med sin rapport for 2018 at rette sit kritiske blik på det danske forbrug af biomasse.
Rapporten påviste, at den rolle, Danmark spiller i international klimapolitik, langtfra er så forbilledlig, som skiftende regeringer plejer at påstå. Klimarådet anbefaler, at den økonomiske favorisering af biomasse skal fjernes. Men det har øjensynligt ikke rigtig haft nogen betydning i energiforhandlingerne.
For selv om den nuværende støtteordning til elproduktion på biomasse faktisk udløber til næste år, er det en del af forligsaftalen, at "eksisterende værker, der ikke er afskrevet, vil kunne fortsætte i ordningen med det nuværende støtteniveau".
Med andre ord: Det samlede Folketing har sanktioneret de helt igennem uberettigede afgiftsfritagelser, som de allerede opførte kraftvarmeværker er blevet tildelt, og som har ført til eklatante fejlinvesteringer.
Bioenergi er uberettiget begunstiget
Bioenergi har nemlig i mange år været uberettiget begunstiget med tilskud og ved at være fritaget for energi- og CO2-afgifter. Konsekvensen af dette har været, at kraftvarmeværkerne i et helt uhørt omfang har omlagt til biomasse.
Energiselskabet E.ON har på grundlag af Klimarådets oplysninger beregnet, at den danske statskasse i 2015 og 2016 hvert år gik glip af afgifter for seks milliarder kroner, der kunne have været anvendt til udvikling af ægte grønne teknologier. Det er et beløb, der af E.ON vurderes at ligge i samme størrelsesorden som den samlede støtte til alle andre vedvarende energikilder. Men måske kommer støtten nu til at være endnu mere skævvredet til fordel for biomassen. Til sammenligning er der nemlig i energiforliget kun afsat ca. 0,5 mia. kroner af de offentlige finanser i 2019 stigende til ca. 2,8 mia. kroner i 2025 til samtlige nye tiltag i de kommende år.
Af hensyn til klimaet bør biomassen hurtigt udfases, selvom det kan være ubelejligt, når de mange års favorisering af biomasse-anlæg har ført til, at store investeringer er låst fast i kraftvarmeværker, der er opført på et fejlagtigt grundlag.
I stedet for fortsat at give store afgiftslettelser bør staten derfor yde støtte til hurtig udfasning af biomassen og indfasning af ægte grønne energiformer samt langt større støtte til energibesparelser. Der er formodentlig omkring 6 mia. årligt at tage af.
Det er helt selvforskyldt, at energiselskaberne er endt i denne situation. De har med vidt åbne øjne og på trods af alle advarsler valgt at lobbyere kraftigt for, at biomassen skal subsidieres og tælle som en CO2-neutral vedvarende energikilde. Godt hjulpet på vej af danske forskere samt landbrugs- og skovorganisationer, der har hævdet, at de kan levere langt mere såkaldt bæredygtig biomasse, end virkeligheden har vist.
Danmark har outsourcet emissionerne
I rapporten Biomassens betydning for grøn omstilling minder Klimarådet om, at "biomasse bør ses som en begrænset ressource", og at "afbrænding af biomasse udleder CO2, og derfor kan praktisk taget intet biomasse karakteriseres som CO2-neutralt på linje med udledningsfrie energikilder som sol og vind". En alvorlig konklusion, når man tager Danmarks store forbrug af biomasse til energi i betragtning.
Klimarådet påpeger også, at Danmark bruger næsten tre gange så meget biomasse pr. indbygger, som vi ville have ret til, hvis biomasseressourcerne skulle fordeles ligeligt på globalt plan. Dette vil kun forværres inden for den nærmeste fremtid, hvis de allerede planlagte udvidelser af el- og varmeværker til afbrænding af biomasse gennemføres.
Det er i NOAH's optik ikke Danmarks ret at gøre krav på en så stor del af den begrænsede mængde biomasse, der kan udnyttes på globalt plan. Vi sætter også spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en god ide at bruge så meget biomasse til energi globalt, som Klimarådet lægger til grund for sin vurdering. Det vil nemlig gå ud over skovenes evne til at trække CO2 ud af atmosfæren.
Vi outsourcer klimabelastning som god sag
Næsten 40 procent af den bioenergi, der afbrændes i Danmark, er importeret, og denne andel kan forventes at vokse i fremtiden, for den hastige vækst i forbruget er gennem mange år blevet opnået via import. De store fejlinvesteringer fastlåser os i en fortsat afhængighed af import af træ fra især de baltiske lande. Vi har påpeget hvilke klimamæssige problemer, der er forbundet med dette, i en tidligere artikel i Altinget.
Der er ikke noget nyt i, at vi har outsourcet en stor del af vores klimabelastning til andre lande – det er en velkendt følge af globaliseringen, hvor vi i stigende omfang importerer industriprodukter og har nedlagt tung industri i Danmark. Forskellen – når vi taler om bioenergi – er, at her sker vores outsourcing under påskud af, at vi gør det i en god sagt tjeneste: for klimaets skyld. Det eneste sted, det ser godt ud, er dog på papiret.
I realiteternes verden gavner det ikke klimaet. Og i realiteternes verden støttes denne fejlinvestering indirekte med 6 mia. kroner om året via afgiftsfritagelser!
Denne absurditet er nu blåstemplet af alle folketingets partier. Kan partierne mon nå at rette op på dette i de kommende klimaforhandlinger? Det må vi håbe. I hvert fald har energi-, forsynings- og klimaministeren erkendt, at det er nødvendigt at lagre kulstof i jorde og skove, hvis vi skal blive et emissionsfrit samfund.
Det er nye toner, og denne erkendelse bør føre til, at der kan opnås enighed om, at de omtalte 6 mia. kroner bruges til at fremskynde udfasningen af biomasse og investere i eksempel geotermi og store varmepumper, så vi kan få varme i byerne også uden at brænde jordens kulstoflagre af.