Biomasse Bæredygtighedskrav

Nedenstående høringssvar er sendt rettidigt til Energistyrelsen d. 17. marts 2024. Høringssvaret afspejler NOAHs indignation, vrede og fortvivlelse over Danmarks fortsatte storforbrug af biomasse til energi. Ifølge den nationale plan for klima og energi (på engelsk National Energy and Climate Plan, NECP) vil Danmark i fremtiden fortsat bruge masser af både dansk og importeret bioenergi i alle former. I stedet bør Danmark hurtigst muligt udfase brugen af træbiomasse til energi.

*  *  * 

NOAHs høringssvar til:

• Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. 

og

• Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål 

Den danske regering og energiselskaberne m.fl. er fortalere for at Danmark skal være et foregangsland, der ”viser”, at den grønne omstilling kan kobles sammen med økonomisk vækst. Derfor har begge parter i årevis hævdet at omstillingen fra kul og olie til biomasse er en omstilling til ”vedvarende energi” og at afbrænding af biomasse er CO2-neutralt – så befolkningen ikke rigtig har følt sig forpligtet til at spare på energien

NOAH er imod anvendelsen af bioenergi, hvad enten det gælder fast brændsel, biobrændstoffer eller biogas. Vi anerkender, at de skærpede krav til bæredygtigheden, som den 3. udgave af direktivet om vedvarende energi (REDIII) præsenterer, er et forsøg på at udbedre de problemer, som Europas overdrevne anvendelse af biomasse til energi har påført klodens biodiversitet, klima og kulstoflagre. Men i vores øjne er det langt fra at være et fyldestgørende forsøg. 

Derfor er vi fortvivlede over, at Danmark fortsat er storforbruger af biomasse, og at vi ifølge Danmarks nationale plan for klima og energi (på engelsk National Energy and Climate Plan, NECP) i fremtiden vil fortsætte med at bruge masser af både dansk og importeret bioenergi i alle former. Endda i den særlige form, BECCS, hvor afbrændingen af bioenergien kombineres med opsamling og lagring af den CO2, der kommer fra afbrændingen af såkaldt biogent materiale – altså biomasse. 

Det er stærkt problematisk, at det fortsat er muligt at afbrænde biomasse til energiformål uden at den CO2, der kommer fra afbrændingen, tælles med.

I de to bekendtgørelser, der nu er til høring, er der et nærmest ensidigt fokus på, at certificeringer kan sikre bæredygtighed. Der er skærpede krav om, at også mindre bioenergianlæg skal opfylde kriterierne for bæredygtighed; skærpede krav til sikring af biodiversitet og kulstoflagring; og skærpede krav til at udtagning af skovbiomasse skal være i overensstemmelse med principper for bæredygtig skovforvaltning. Og der er et vigtigt krav om at udtagning af biomasse fra såvel skove som landbrugsområder ikke må forringe mængden af bundet kulstof i LULUCF-sektoren.

I bekendtgørelserne lægges der vægt på ”krav om verifikation af en kvalificeret 3. part eller certificering af anlægget under en godkendt frivillig ordning”. Men det er påpeget utallige gange, at certificeringsordninger og lignende ikke lever op til kravene om at sikre bæredygtigheden. Gennem vores samarbejde med europæiske organisationer har bl.a. NOAH været med til at dokumentere dette: https://noah.dk/materialer/no-smoke-without-fire-how-danish-energy-transition-harms-forests-estonia-and-latvia

Desuden stilles der højere krav til CO2-besparelser, men når afbrændingen af bioenergi skal gøres op, så er det kun forbruget at fossilt brændstof i processerne i forbindelse med dyrkning, fældning, transport og forarbejdning, der skal tælles med. Det svarer i store træk til den tidligere opgørelsesmetode – og det fører til, at der tegnes et glansbillede, når det kommunikeres til omverdenen, at der er en emissionsbesparelse på f.eks. 80 %, når man brænder biomasse i forhold til når man brænder fossilt brændstof.

Så hvor stiller det os? 

• Opsummerende ville det givetvis føre til fremskridt, hvis de beskrevne tiltag blev ført ud i livet med stor omhu. Men i den forbindelse er den store tillid til mere eller mindre frivillige certificeringsordninger meget urovækkende – ikke mindst i betragtning af at de nuværende anvendte certificeringer anses som troværdige. Også den danske tiltro til BECCS tækker alvorligt i den forkerte retning.
• Og kravet om at det skal dokumenteres, at brugen af biomasse ikke må mindske mængden af bundet kulstof i LULUCF-sektoren er et lyspunkt. European Scientific Advisory Board on Climate Change har for nylig anbefalet, at der på EU-niveau skal gives incitamenter til at binde og lagre kulstof. Dette kan gøres f.eks. ved at standse afbrænding af træ. I praksis kan brug af træ til energi minimeres ved at lave en national afgift og/eller ved at inkludere biomasse i EU’s kvotehandelssystem.

Venlig hilsen
Bente Hessellund Andersen