Falske klimaløsninger Grøn brint er på afveje

Synspunkt bragt i Gridtech den 15. december 2023.

Hydrogen, brint, power to x, e-fuel. Kært barn, mange navne.

Selvom der for øjeblikket i praksis ikke er produktion af brint i Danmark, har Folketinget en målsætning om, at der skal være installeret 4-6 GW elektrolysekapacitet allerede i 2030.

Den politiske aftale om brint lægger vægt på, at den skal produceres med strøm fra vedvarende energikilder og i øvrigt efterleve EU-regler på området. Det skal sikres med et krav om, at producenterne kun kan opnå statsstøtte, hvis de anvender dokumenteret vedvarende energi (VE).

Desværre fungerer EU’s regler om oprindelsesgarantier for VE ikke. Dels er udbuddet langt større end efterspørgslen, så det betyder ikke noget, når en brintproducent køber oprindelsesgarantier for at dokumentere, at de bruger VE.

Dels fører en oprindelsesgaranti ikke til, at brinten kun bliver produceret på de tidspunkter, hvor der er overskud af VE. En oprindelsesgaranti kan bruges frit over et år.

Brint fra fossil energi

De fine ord om bæredygtig, grøn brint bliver også kompromitteret af, at der skal produceres en del ikke-statsstøttet brint, hvis målsætningen om 4-6 GW skal blive til virkelighed. Øjensynligt er der ingen tiltag til at sikre, at brint uden statsstøtte bliver produceret af VE.

I stedet er det lykkedes brintbranchens lobbyister at skabe en fortælling om, at brint kun bliver produceret, når der er overskud af netop VE i energisystemet, fordi det er dér, energien er billigst.

Sandheden er snarere, at elektrolyseanlæggene også vil producere brint, når der ikke er overskud af VE. Dermed vil det danske brinteventyr føre til øget forbrug af fossile brændstoffer.

Problemet bliver heller ikke løst ved at følge EU’s regler. EU tillader nemlig en andel af både fossile brændsler og atomkraft i brintprodukter, der markedsføres som grønne. Og hvem siger i det hele taget, at der kun vil blive produceret certificeret grøn brint i Danmark?

Den tidligere S-regering støttede en verserende retssag mod Europa-Kommissionen for at forhindre, at fossile brændsler og atomkraft i brint og andre PtX-produkter kan markedsføres som grønne.

Men da SVM-regeringen trådte til, droppede den støtten til søgsmålet med en søforklaring om, at retssagen alligevel ikke kan vindes.

Lad os se, for Østrig, støttet af Luxembourg, har gode kort på hånden.

Balance mellem produktion og forbrug

På papiret ser alt godt ud, for ifølge Energistyrelsens scenarieanalyser vil der være nogenlunde overensstemmelse mellem produktion og forbrug af vedvarende elektricitet frem til starten af 2030, hvis der bliver installeret 4-6 GW brint-elektrolysekapacitet.

Målsætningen om at gå fra stort set ingen produktion af grøn brint i dag til at bruge knap 25 TWh elektricitet på grøn brint om året kommer dog ikke til at foregå uden negative konsekvenser.

Regeringstoppen og andre energiaktører opfører sig som om, at der ikke er grænser for, hvor meget VE der kan produceres, men det er der.

Ingeniøren bragte eksempelvis en artikel den 29. september 2023 om, hvad mere VE kan betyde for biodiversiteten.

Blandt andet kalder professorer i biodiversitet ved Københavns Universitet det for greenwashing, når det hævdes, at solceller på marker og natur kan gå hånd i hånd, og seniorforsker ved Århus Universitet Jørgen L. S. Hansen påpeger, at ingen har overblik over, hvad nye havvindmølleparker vil betyde for naturen i havet.

Selvom Danmark som samfund endnu ikke har taget hul på diskussionen om, hvor grænsen for VE går, er der klare pejlemærker, som overskrides. Bioenergi er et af dem.

Omkring en femtedel af elproduktionen er baseret på bioenergi, og over halvdelen af den samlede produktion af vedvarende i det danske energisystem er baseret på biomasse - med medfølgende store negative konsekvenser for verdens skove.

At biogen energi betegnes som vedvarende, beror på 30 år gamle politiske beslutninger fra en tid, hvor der stort set ikke blev brugt biomasse til energiformål.

Det er klart, at den store danske satsning på brint vil gøre det sværere at komme af med bioenergi, som trods alt udleder mere CO2 pr. produceret kWh end kul. Interessen for at omstille energisektoren, så den bliver bedre i stand til at håndtere fluktuerende produktion af VE, svækkes ligeledes.

Danmark risikerer dermed at forpasse chancen for at indrette et effektivt energisystem, der udnytter VE, når den produceres. I stedet satses på en energimæssig ineffektiv lagring af energi i form af brint og andre PtX-produkter.

For høje forventninger til lasttimer

En anden ting ved de danske scenarieanalyser er, at de forudsætter 5.000 fuldlasttimer i elektrolyseanlæg om året. Når den politiske målsætning samtidig er 100 procent grøn brintproduktion, betyder det, at der skal være overskud af VE til elektrolyse i 57 procent af tiden, hvilket virker urealistisk.

I NOAH har vi ikke set overbevisende analyser, der viser, at det vil være tilfældet. Et bud kunne være at bruge 4.000 fuldlasttimer som analyseforudsætning, som man gør i Tyskland.

Det er naturligvis problematisk at forudsætte for mange fuldlasttimer. Det kan både føre til, at anlæg er i drift, når der ikke er overskud af VE samt medføre for store forventninger og investeringer.

Drop kulstofholdig PtX

En væsentlig begrundelse for at producere brint er, at den kan videreforarbejdes til kulstofholdige PtX-produkter, der ligner de brændstoffer, som bliver brugt i dag.

Industri, politikere og organisationer finder på alle mulige begrundelser for, at kulstofholdige PtX-produkter er klimaneutrale, på trods af at de udleder nøjagtig den samme mængde CO2, som de brændstoffer, de skal erstatte.

Kulstoffet i de kulstofholdige PtX-brændstoffer forventes at komme fra indsamling af CO2 fra energi-, affalds- eller cementproduktion, som var blevet ledt ud i atmosfæren, hvis det ikke var blevet indsamlet.

Denne indsamlede udledning kan ikke pludselig blive klimaneutral ved at udlede den via PtX.

Dette gælder uanset, om kulstoffet er af biogen eller fossil oprindelse. Bioenergi er en marginal ressource og fører til skovrydning, og biogas fra den animalske produktion er forbundet med betydelig indirekte udledning af klimagasser.

Desuden er det en forudsætning i Parisaftalen, at emissionerne af klimagasser skal være negative, så snart verdens udledninger af klimagasser er gået i nul.

Danmark skal helt undgå at danne CO2 i koncentrationer, så det i praksis er muligt at indsamle en andel af den fra røggas, og slet ikke i mængder der kan forsyne luftfart og skibsfart med kulstofholdig PtX-brændstof.

Hvis PtX skal have en bæredygtig fremtid, er det derfor vigtigt, at der udvikles måder at bruge ikke-kulstofholdige PtX-produkter som energi og i den kemiske industri.

Byg elkabler frem for eksportering af brint

De store planer om at lave et helt nyt ledningsnet til brint i Danmark er på den baggrund bekymrende. Det er et stort indgreb i naturen og ekstremt dyrt at opbygge infrastruktur til brint, og det er ekstremt usikkert, hvor meget det vil blive brugt, og om det i det hele taget vil gavne omstillingen af energiproduktionen mod mere bæredygtighed.

Tværtimod bliver der brugt oceaner af penge, som så ikke kan bruges til andre mere bæredygtige tiltag, og den nye infrastruktur vil i sig selv skabe et pres for mere brint. Hvis man bygger infrastruktur, vil man jo også gerne have, at det bliver brugt.

Et brintrør gennem Jylland og et fra Bornholm til Tyskland til at forsyne et forventet købevilligt tysk marked er blandt de projekter, der er kommet til offentlighedens kendskab. Erfaringsmæssigt vil der sideløbende være en lang række andre projekter på vej, som offentligheden først får kendskab til, når de nærmest er vedtaget.

Den danske regering er opsat på, at Danmark skal være nettoeksportør af grøn energi i 2030, hvilket øjensynligt betyder, at Danmark skal producere mere VE, end der forbruges.

I stedet for at bygge brintrør til at forsyne det tyske marked med brint, ville det klart være mere energieffektivt at bygge nogle kraftigere elkabler, så man kan eksporterer overskudstrøm i stedet for at eksportere brint, der altid kommer med et stort energitab.

Det er svært at forestille sig en fremtid, hvor vi på bæredygtig vis kan fortsætte med at have samme energiforbrug, som vi har i dag.

I stedet for at have som strategi at øge produktionen af VE i det uendelige og bruge den ekstra energi på at producere PtX i en blind tro på, at vi kan fortsætte, som vi plejer uden at ødelægge klima og natur, bør Danmark have som målsætning at finde måder at leve med den afgrænsede mængde VE, der kan produceres bæredygtigt.

Danmark bør kort sagt have som strategi at blive inden for Jordens bæreevne.