Det Europa, vi ønsker Unge jordbrugere kan bidrage til bæredygtig omstilling

“Herhjemme er det ikke særlig udbredt at starte små jordbrug, men i udlandet er det mere almindeligt,” fortæller Anders Højlund Andersen.

Sammen med kæresten Katrine, driver han en lille, alsidig, økologisk grøntsagsproduktion på Tåsinge, der hedder øhave med lille ”ø”.

øhave er med sin ene hektar et meget lille jordbrug, og det har ikke været nødvendigt at købe en gård og store maskiner. Blandt andet derfor, har Anders og Katrine kunnet starte øhave næsten uden at låne penge i banken.

Lokal afsætning – frisk grønt

En vigtig del af øhaves koncept er superfriske, lokale afgrøder.

Den lokale afsætning betyder, at Anders og Katrine kan planlægge deres procedurer, forretningsgange, økonomi og arbejdsprocesser yderst effektivt. De har god kontakt til deres kunder og høster tidligst dagen før, varerne leveres. Det betyder smagfulde grøntsager og mindre madspild, både fordi der ikke er tab i leverandørledet, og fordi grøntsagerne holder længere hos kunden, når de leveres superfriske. Forbruget af emballage er også minimalt, når varerne leveres direkte af producenten.

Men det betyder også mere arbejde, for man skal gøre det hele selv:

“Når man sælger via et supermarked, får man deres hjælp til at sælge til mange forbrugere, men så skal man dele omsætningen med andre. Og man skal levere store mængder af gangen. Det betyder store maskiner og store afdrag. På en måde skruen uden ende,” forklarer Anders.

I stedet sælger Anders og Katrine deres produkter direkte til kantiner, restauranter og på torvet i Svendborg. Torvesalg er ikke nær så udbredt i Danmark som i udlandet, fortæller Anders. Han har oplevet, at borgerne i andre lande gør sig umage for at bruge deres penge på en måde, så de kan være med til at skabe liv og jobs i lokalområdet.

Gældfrihed - økonomisk selvstændighed

øhave har eksisteret et år, men allerede om to år vil den være gældfri. At det kan gå så hurtigt, hænger sammen med, at Anders og Katrine har forpagtet deres jord i stedet for at eje den. Det hænger også sammen med, at de ikke bor på jorden, og at de ikke har store maskiner. I stedet bor de i den nærmeste by, Svendborg, og benytter sig langt hen af vejen af manuelle redskaber.

Jorden forpagter de af en af Danmarks største producenter af økologiske grøntsager, Skiftekær Økologi, som leverer grøntsager til de store supermarkedskæder. Fordelen for Skiftekær er, at Anders og Katrine sørger for den lokale afsætning af Skiftekærs produkter. Begge parter ser derfor samarbejdet som win win.

Anders og Katrine ved ikke, om det er nemt for andre unge jordbrugere at finde et stykke landbrugsjord, som de kan forpagte. De fik muligheden, da de havde brug for det.

“Det er naturligvis en udfordring at starte et nyt sted og få det til at lykkes. Vi har været heldige på vores måde, andre skal være heldige på deres måde. Jeg vil bare ønske, at der er flere, som finder plads til deres drømme, for der er er masser af muligheder,” fortæller Anders.

Stadig under uddannelse

Selvom Anders og Katrine allerede har været selvstændige grøntsagsproducenter i to år, først på Midtsjælland og nu på Tåsinge, betragter de stadig det, de gør, som et led i deres uddannelse.

“For øjeblikket får vi en løn, som svarer til SU. Vi prioriterer at betale vores lån tilbage, og vi anser det, vi gør, som et led i vores uddannelse. Senere må vi se, hvor det her eventyr tager os hen,” siger Anders.

Ifølge ham, er det begrænset, hvad man lærer på den økologiske landbrugsuddannelse om de ting, man har brug for som lille grøntsagsavler. Det handler mest om husdyr og korn. Der er også langt mellem praktikpladserne, hvis man har andre ambitioner end at arbejde på en stor bedrift. Han har derfor været i praktik i USA og Sverige. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi der ikke er de samme krav til lærlingeløn, når man vælger at tage sin praktik i udlandet. Den forholdsvis høje lærlingeløn i Danmark betyder, at det så godt som kun er de store producenter, der har råd til at ansætte unge landbrugsstuderende i praktik.

Et lille og effektivt sted

Ud over at bruge lokal afsætning som et middel til at planlægge høsten så effektivt som muligt, arbejder Anders og Katrine også med at gøre selve produktionen effektiv. Dog med den vigtige forudsætning, at de vil vise, at landbruget, og den måde vi forvalter naturens økosystemer, er et vigtig redskab til at fiksere atmosfærisk CO2 samt til at beskytte grundvandet og biodiversiteten.

“Naturen er indrettet komplekst og selvorganiserende, og når vi forvalter produktionen i overensstemmelse hermed, så arbejder naturen og jordens mikroliv med os i stedet for mod os,” fortæller den unge grøntsagsavler.

En af metoderne til at sikre, at mikrolivet arbejder i jorden, er at lade være med at pløje. Jorden og dens mikroliv kan nemlig risikere at blive nedbrudt, når en plov vender jorden en gang om året. Samtidig vil jorden miste kulstof, og dermed vil den udlede CO₂ til atmosfæren i stedet for at binde CO₂.

“Vi lader jordens processer være bevaret og lader fotosyntesen arbejde så meget af året som muligt. Dermed får vi biologien og økosystemerne til at arbejde for os,” siger Anders.

Grøntsagsproduktionens lille størrelse giver mulighed for at plante nyt allerede samme dag, som der høstes. Sådan noget kan sjældent lade sig gøre i et brug, hvor maskiner og afstande er større. Produktionen er dermed pladseffektiv og langt mere alsidig, end man skulle forvente af et jordstykke på en hektar. Det eneste, der ikke er opdyrket mark, er et skur, der tjener som vaskestation og pakkeri, og et stort drivhus, der fungerer som gartneri og planteskole.

Besøgende får viden om mad og miljø

øhave handler også om meget andet end produktion og afsætning. Den har også en social vinkel, da Anders og Katrine mener, at jordbrugere har en formidlingsopgave.

“Jordbruget og dets aktiviteter kan danne ramme for relationer og fællesskaber og giver mange gode oplevelser til folk. Desuden vil vi gerne muliggøre, at flere får et forhold til det sted, hvor deres mad kommer fra, og at de får en forståelse for, hvor omfangsrig og betydningsfuld bøndernes opgave er,” forklarer Anders.

Derfor arrangerer de arbejdsdage med hygge, kage og kaffe, hvor besøgende hjælper til i marken, og de holder restaurantaftener, hvor maden er lavet af øhaves grøntsager. Skoler, efterskoler og højskoler kommer på besøg og lærer om grøntsager, økosystemer og landbrug.

Små, lokale jordbrug er cool

Anders tror på, at forandring kommer nedefra.

“Det er megafedt at give sig selv SU for at udvikle en forretning, som potentielt kan binde CO₂ fra atmosfæren og skabe rammer for fællesskaber,” siger Anders.

Han og Katrine har vist, at det kan lade sig gøre at være en aktør, som aktivt tilføjer noget nyt til dansk jordbrug, selv uden en masse kapital i ryggen.

Anders har ingen holdning til, hvorfor andre landmænd producerer, som de gør, og han føler sig ikke klædt på til at give forslag til, hvad EU kan gøre for at fremme regenerativt jordbrug.

Eksemplet fra øhave afslører, at der er meget at hente fra små, lokale jordbrugsproducenter. På den baggrund mener NOAH, at politikerne bør overveje, hvordan de kan være med til at gøre det mere attraktivt for unge at starte den slags projekter.

Mød andre unge

	Fællesskab og kvalitet kan stoppe overforbruget I den lille storbyoase The Clothing Club i Århus kan man låne tøj til fest og hverdag. Det er et fælleskab, som er med til at skabe et alternativ til overforbruget af tøj. Initiativtageren til projektet ønsker sig, at EU arbejder med at nedsætte tøjindustriens miljø- og klimaaftryk og at det bliver nemmere at leve af at gøre det, som samfundet har gavn af.
	Giv iværksættere, der skaber miljøløsninger, bedre muligheder Tore fra det innovative arbejdsfællesskab Grobund har startet en produktion af tang, som kan erstatte eksempelvis kød. Han mener, at EU burde være bedre til at støtte op om unge, som eksperimenterer med nye, bæredygtige løsninger.
	Klimavenlige og sunde bygninger kræver rene materialer og kvalitet Bygninger er Danmarks største energislugere. Ressourcer går tabt, når bygninger rives ned. Og mineraluld og andre byggematerialer er energikrævende at producere, skaber dårligt indeklima og meget af det, bliver ikke genbrugt. Det vil Marie Maarbjerg, der er tømrerlærling, lave om på. Hun mener, at EU burde skabe bedre incitamenter for at efterisolere bygninger med gode og rene materialer.
	Mere viden om bæredygtighed, tak EU når ikke sit mål om en bæredygtig fremtid, medmindre befolkningen får mere viden om, hvordan man kan leve bæredygtigt, mener Lene Dahl fra økosamfundet Himmerlandsbyen. Netop økosamfund er et godt sted at få mere viden, fordi indbyggerne lever miljøvenligt og beskytter naturen. Hun ville ønske, at EU gjorde mere for at fremme skolebørns grønne dannelse, og at EU fjernede nogle af de forhindringer, som økosamfund løbende støder på.
	Landbrugsstøtten favoriserer storproducenter Mange unge ønsker mere miljøskånsomme måder at forvalte jorden på og starte deres eget, men både uddannelse, finansiering og afsætningsmuligheder er domineret af det konventionelle landbrug. Det understøtter EU. Nikolaj Thomsen er en af de få, der har fået mulighed for dyrke egne grøntsager med miljøskånsomme landbrugsmetoder og lokal afsætning.