Gratis arrangementer Unge skal omstille landbruget
Landbrugene i Danmark bliver større og færre, og det kræver enorme summer at starte som landbruger. Hvis landbruget skal omstilles, kræver det en anden uddannelse og andre muligheder for unge, der ønsker at bidrage til dette.
På Kalø Landbrugsskole lørdag den 30. marts skaber vi dialog mellem landbrugsstuderende og miljøaktivister om, hvordan landbrugsuddannelserne kan gøre unge miljø- og jordbrugsinteresserede bedre rustet til at drive jordbrug på mere miljøvenlige og skånsomme måder.
Vi udforsker, hvordan fremtidens bæredygtige landbrug kan se ud, og hvilken rolle uddannelse kan spille i omstillingen til et miljømæssigt og socialt bæredygtigt landbrug.
Tilmeld dig arrangementet på Kalø.
På Brenderup Højskole lørdag den 13. april udforsker vi alternativer til det eksisterende madsystem, der i dag domineres af industrielt landbrug og store supermarkedskæder.
Vi undersøger hvilke udfordringer unge jordbrugere møder når de starter små, bæredygtige jordbrug eller andre initiativer, der udfordrer den dominerende konventionelle måde at dyrke og distribuere mad på.
Ikke mindst vil vi skabe dialog om, hvordan vi sammen kan finde kreative løsninger på disse udfordringer, og tage et skridt mod et bæredygtigt generationsskifte i det danske landbrug.
Tilmeld dig arrangementet på Brenderup.