Klimapåmindelsen: Et kritisk blik på de nye GMO'er
Christiansborg
Den teknologiske udvikling har skabt værktøjer, der siges at kunne optimere de afgrøder, som forekommer livsvigtige for os. Men menneskenes behov - og rentabiliteten - har ubetinget førsteprioritet.
GMO-afgrøder har potentialet til at øge udbyttet. Med de gamle GMO-metoder har man formået at gøre visse produkter resistente overfor plantegift. Når markerne sprøjtes, vil disse afgrøder overleve, mens alle andre plantevækster udryddes. Godt for producenten, men en katastrofe for de dyr, som herved mister fødegrundlaget.
Næste skridt er at gå mere direkte ind i DNA-koderne og korrigere arvematerialet med nye GMO-metoder - metoder, som tidligere var anset for umulige.
Med CRISPR-teknologien åbnes for helt nye muligheder.
Nu forsøger bioteknologivirksomhederne at ændre arvemateriale i både dyr, planter og mikroorganismer, således at de genetiske koder justeres og målrettes, så deres funktion alene flugter de behov, mennesket definerer. CRISPR-teknik vil også kunne udrydde de organismer, som af landbruget betragtes som skadedyr eller parasitter.
På den korte bane giver det måske mulighed for at øge fødevaremængden i en verden med sult og klimakatastrofer. På den lange bane klippes navlestrengen til klodens økosystemer, og den evolutionære proces lægges i hænderne på de tekniske medarbejdere i kommercielle virksomheder. Biodiversiteten bliver truet i en helt anden liga end hidtil.
De verdensomspændende fødevarekoncerner kappes allerede om stedse mere avanceret teknologi - samt om patenter og profit.
Oplæg ved June Rebekka Bresson, Cand.scient.Techn. Projekt- og researchmedarbejder i Miljøbevægelsen NOAH