Åbent brev om havnetunnel
Åbent brev fra NOAH-Trafik til Københavns Borgerrepræsentation og Folketinget
Vedrørende diskussionerne om en evt. Havnetunnel i København
NOAH-Trafik vil opfordre alle gode kræfter til at modsætte sig planerne til (mindst) 27 milliarder kr. En havnetunnel vil primært oversvømme København og indfaldsvejene med flere biler. Pengene bør bruges til den kollektive trafik, som alle vil have glæde af. En havnetunnel vil øgså ødelægge grønne områder, havnemiljøer og haveforeninger. Meningsløst at ødelægge så meget for at få flere næsten tomme biler til København. Vi opfordrer også pensionskasserne til ikke at åbne kasserne til financiering af et så miljøfjendtligt projekt.
En havnetunnel i København skaber flere problemer end den løser. Den vil øge biltrafikken, emissionerne og energiforbruget. Det konkluderede Københavns Borgerrepræsentation i 2000.
Det er på denne baggrund chokerende, at et flertal i BR nu støtter tanken om en havnetunnel. Havnetunnelrapporten fra Transportministeriet fortier, at man i gennemsnit fremskriver biltrafikken i København og Frederiksberg uden en havnetunnel med 22 % fra 2009 til 2032. På Langebro med 52 % og på Knippelsbro med 77 %.
Det er der ikke plads til på vejene og det er miljømæssigt helt uforsvarligt. På basis af denne fremskrivning skønner man så trafikændringen efter anlæg af en havnetunnel. Derved forsøges en havnetunnel ”solgt” som en frelsende engel på et luftigt og usandfærdigt grundlag.
Læs hele analysen nedenfor