Overforbrug Vi rydder skovene ved at satse på ”grøn” vækst

Amazonas har fået stor opmærksomhed på det seneste. I lyset af det, er det grotesk, at EU - med Danmark i spidsen - med klimamål der fremmer øget afbrænding af bioenergi er med til at skabe øget skovrydning og aftryk på land. Efterspørgslen på soja, gylle, halm og træ til afbrænding som bioenergi er steget – og dermed også vores efterspørgsel på jord og naturområder verden over. Vi brænder med andre ord mere eller mindre indirekte Amazonas af ved at være ”klimadukse”. Det er også grotesk, at man fortsætter med at ville slagte ni milliarder dyr om året i EU, når foderet optager trefjerdedele af vores landbrugsjord og EU har et landfodaftryk fra landbrugsprodukter, der er halvanden gang så stort som regionen.

Vil vi bekæmpe klimaforandringer og skabe biodiversitet samt bedre vilkår for lokalbefolkninger - der mister adgang til land verden over, på grund af udvidelse af plantager - er det alfa omega, at vi sætter en stopper for det kolossale overforbrug af plantematerialer til foder og bioenergi. Ikke desto mindre lægger regeringen nu op til at øge mængden af biobrændstof i danskernes benzin.

Soja erstatter palmeolie – skovene brænder stadig

Soja erstatter nu i EU palmeolie som biobrændstof. Og i februar besluttede Europa-Kommissionen sig for kriterier for biobrændstoffer, hvilket resulterede i at soja udlod at blive dækket af forordningen. Det blev samtidig besluttet, at palmeolie som biobrændstof skal fases ud fra 2030, fordi det blev karakteriseret som et højtudledende biobrændstof. Dette hænger sandsynligvis sammen med den store opmærksomhed, der har været omkring skovbrandene i Indonesien og Malaysia med udvidelsen af palmeolieplantager, der har ødelagt regnskovene der.

Nu rettes opmærksomheden i stigende grad mod Amazonas, som Europa er med til at ødelægge med sin stigende efterspørgsel på soja og andre planteprodukter til bioenergi og foder til den kolossale animalske produktion. Meget af den soja, vi importerer, er genmodificeret og til produktionen benyttes store mængder pesticider, til stor skade for lokalbefolkningerne, hvis helbred lider under forurenet drikkevand og eksponering af giften.

Soja til benyttelse som biobrændstof er skadelig for miljøet ligesom anden bioenergi og øger efterspørgslen på land verden over. Det medfører dermed øget skovrydning. Kommissionens egne tal peger på, at biodiesel er værre for klimaet end fossil diesel. Derfor er det grotesk, at soja nu har fået lov til i stort omfang at erstatte palmeolie som biobrændstof. Det forværrer kun problemerne med, at verdens skove er truede som aldrig før.

EU får det til at fremstå, som om bioenergi er bæredygtig via direktivet for vedvarende energi, som fremmer brugen blandt andet med et krav om tilsætning af biobrændstoffer i benzinen. Men ingen former for bioenergi i stor skala er bæredygtig, fordi det øger efterspørgslen på landarealer og dermed presset på verdens skove og natur

Myten om Danmark som foregangsland

EU-landene med Danmark i spidsen er storforbrugere af bioenergi. Faktisk er tre fjerdedele af Danmarks såkaldte vedvarende energi bioenergi.

Det hænger sammen med, at EU’s klimamål fremmer et øget forbrug af planteprodukter til bioenergi, som man på grund af FN’s opgørelsesmetoder anser for CO₂-neutral, selvom forskning peger på, at det ikke er korrekt, og det vil tage mange årtier at genopbygge ødelagte naturområder og opnå et niveau af biomasse, der kan binde samme mængde CO₂ som tidligere. I dette regnestykke glemmes desuden, at skove ikke kan erstattes med ensartede plantager ud fra et biodiversitetsperspektiv, og at man skal tage hensyn til oprindelige folk, der fortsat lever i og omkring skovene.

Både FN og EU klassificerer bioenergi som CO₂-neutral, og på den måde undgår energiselskaberne at betale CO₂-afgift, når de brænder biomasse af i stedet for fossile brændstoffer. Men der er tale om taltrylleri. Danmarks Statistik har i sit grønne regnskab slået fast, at det fremstår som om Danmark i perioden 1990-2013 har haft et fald på 21 procent i den samlede udledning af drivhusgasser. Men samtidig har man påpeget følgende:

"Medregner man udslip fra biomasse, som ifølge de gældende principper i FN’s klimapanel anses for at være CO₂-neutralt, udgjorde reduktionen i udslip af drivhusgasser knap 5 pct."

- Danmarks Statistik 2015

FN's regler drejer sig blandt andet om, at hvert land kun skal opgive CO₂-udledning inden for landets grænser. Så når Danmark importerer bioenergi, medregner man ikke de konsekvenser, det har haft for det land, hvor produktionen er fundet sted. Alle vores importerede produkter indregnes faktisk ikke i vores klimaregnskab. Og vores import af produkter er kolossalt. Politikere og andre klapper ellers sig selv på skulderen og taler om, at Danmark er foregangsland.

Også østeuropæiske lande og USA rammes af vores stigende efterspørgsel på bioenergi i form af træmasse, også kaldes biomasse. Ordet ”bio” får det til at lyde øko-agtigt og dermed pænt og bæredygtigt. Men det har ikke meget med bæredygtighed at gøre, for konsekvensen er skovrydning og manglende nedmuldning i skovene, fordi man tager såkaldte ”rester” eller ”affaldsprodukter” fra skovenes nedfald, selvom det er godt for klima og biodiversitet at der foregår nedmuldning.

Grøn vækst forværrer problemerne

Overalt italesættes grøn vækst som løsningen, men man kan stille spørgsmålstegn ved, hvor grøn væksten egentlig er. Kommissionen lægger med sin landbrugspolitik op til ”grøn” vækst blandt andet i form af flere svin, hvis gylle benyttes til at producere biogas. Dermed kalder man pludselig den ubæredygtige svineproduktion "grøn". Det er ikke spor grønt og bør kaldes ”grønvaskning”.

Ser vi igennem de pæne ord, er det på tide, at flere indser, at vi blot bliver bildt ind, at overforbrug af animalske produkter ligesom andet overbrug er bæredygtigt. Ved at bruge det pæne og moderne ord ”grøn” og tilsætte det populære ord ”vækst” - der giver associationer til flere jobs – kan industrien og politikerne slippe for kritik. Men denne vækst i form af udvidelse af svinefabrikker mv. sker faktisk på bekostning af arbejdspladser og velfærd, fordi landbrugene bliver større og større og forurener mere og mere.

For det første skaber de store landbrug færre jobs end små, regenerative landbrug, fordi de bruger mere computerstyring og teknologi, der kræver mindre arbejdskraft. Stigende anvendelse af teknologi muliggør fabrikslignende produktionsforhold med mindre kontakt med dyrene og jorden, dårlig dyrevelfærd, jordbrugsteknikker, gør jorden mindre frugtbar og færre ansatte.

For det andet skaber de store landbrug dårligere velfærd og mindre liv på landet, fordi de skaber store lugtgener, vand- og luftforurening og et stort tab af biodiversitet og aftryk på klimaet, der skaber klimaforandringer.

Kommissionen lægger i sit udspil til ny landbrugspolitik også op til grøn vækst i form af støtte til bioenergi. I praksis vil det betyde, at flere områder optages til bioenergi i stedet for at bruge disse områder til fødevarer, hvilket øger efterspørgslen på landbrugsjord globalt. Også halm fjernes fra landbruget for at blive afbrændt i stedet for ved nedmuldning at bidrage til en frugtbar jord, der modvirker klimaforandringer ved at binde kulstof.

Den fælles landbrugspolitik øger sojaforbruget

Efterspørgslen på landområder stiger i takt med at Europa fortsat øger forbruget af soja til foder. Vi har allerede et landfodaftryk fra landbrugsproduktionen, som er mindst halvanden gang så stort som det, der er tilgængeligt inden for EU. Men i EU’s udspil til en ny landbrugspolitik er der ingen planer om at nedsætte dette overforbrug. Der er nemlig ingen planer om at nedsætte det animalske forbrug. Dette til trods for at EU-landenes produktion af animalske produkter står for tre fjerdedele af regionens aftryk på land.

Danmark importerer eksempelvis omtrent 650.000 ton soja fra Argentina om året til danske svin. Genmodificeret soja, der produceres med en enorm mængde pesticider, der gør lokalbefolkningen syg. Tiden burde for længst være kommet til, at Europa gør op med væksttankegangen og tager ansvar for det fortsat stigende forbrug, som er blevet omdøbt til ”grøn vækst”.

Finanslov, klimalov, borgerforslag og jobs

Hvis politikerne reelt vil gøre noget godt for miljøet – herunder klimaet - skal det samlede landfodaftryk nedbringes. Det kræver, at sætter klare mål om at stoppe bioenergi inden for nærmeste fremtid, og at man i stedet fremmer reel vedvarende energi, der har mindre landfodaftryk, samtidig med at man nedsætter forbruget af råvarer ved at forbruge anderledes. Så længe EU fortsat fremmer bioenergi bør Danmark tage ansvar med sin kommende klimalov og droppe al statslig støtte til bioenergi, samtidig med at energieffektivitet, vedvarende energiformer som vind og sol fremmes.

Der er mange muligheder for at Danmark omstiller landbruget på egen hånd i Danmark. Jeg opfordrer til at bakke op om det borgerforslag, som de små landbrugeres organisation ”Frie Bønder – Levende Land” og ”Global Aktion”, der arbejder for mindre global ulighed, står bag. Borgerforslaget drejer sig om en statslig jordbrugsfond, der opkøber store fallerede jordbrug og udstykker disse til mindre ejendomme, der kan forpagtes eller sælges til (unge) landbrugere. Vi er i NOAH er kommet med bidrag til borgerforslaget, og mener det er bedre end forslaget om jordfordelingsaftalen, da den er et modstykke til det industrielle landbrug og kan være et redskab til at støtte op om små, regenerative landbrug, der gavner miljøet og biodiversiteten.

FAKTA - Tidobling af EU-landenes forbrug af soja

Soja udgør cirka 40 procent af alle planteproteiner benyttet i EU. 95 procent af sojaen importeres fra lande uden for EU, og øget import betyder stigende globale miljøødelæggelser. I løbet af de seneste 50 år er den globale sojaproduktion er blevet mere end tidoblet og verdens sojabønneproduktion forventes at være steget med 28 procent i 2030 og dermed nå op på næsten 434 millioner ton.

Siden Kina sidste år blokerede importen af genmodificeret soja fra USA er EU’s import af den skadelige afgrøde steget markant. I januar 2019 lovede EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker USA’s præsident Trump at øge importen af soja fra landet og dermed gøre USA til det land, EU importerer mest soja fra.

EU-landene importerede i starten af februar omkring 112 procent mere amerikansk soja end et år før. Beslutningen betød at europæerne nu i stigende omfang har kunnet fylde deres tanke med biodiesel fra amerikansk soja, efter at Kommissionen har tilpasset sine såkaldte bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer. Men faktum er, at biobrændstoffer – uanset kilden - er meget klimaskadelige.

FAKTA - Landbruget står for en tredjedel af Danmarks udledning af drivhusgasser

Hovedparten af udledningen fra landbruget er de kraftige klimagasser metan og lattergas, der hovedsageligt kan knyttes til den animalske produktion (kvægets fordøjelse og spredning af gødning). Man ønsker at gøre det grønt ved at omdanne gyllen til biogas, inden gødningen spredes på markerne, men det ændrer ikke ved det faktum, at den animalske produktion er alt for stor, og at vi skal skære drastisk ned på den for at nå vores mål for klima og biodiversitet.

For mere information kontakt venligst:

Natalia Lehrmann, research- og kampagnemedarbejder i Miljøorganisationen NOAH: natalia@noah.dk | telefon: 61655656

Kilder

NOAH 2018 – “Sojaalarm - hvordan kan EU’s produktion af planteprotein øges på bæredygtig og agroøkologisk vis?

NOAH og Frie Bønder – Levende Land 2017 – ”En grøn og retfærdig madpolitik - Grønne mål for landbruget og en reform af EU’s landbrugspolitik, som skaber retfærdige levevilkår nu og i fremtiden”

NOAH og Frie Bønder – Levende Land 2018 – Anbefalinger til en anden landbrugspolitik – henvendelse med konkrete anbefalinger til miljø- og fødevareordførerne vedrørende Europa-Kommissionens udspil til en ny fælles landbrugspolitik

NOAH 2017 – “Landbruget belaster klimaet mere end mange tror”

NOAH og Friends of the Earth Europe 2016, udarbejdet af Liesbeth de Schutter, Stephan Lutter Instiute for Ecological Economics, Vienna University of Economics and Business. ”Forbrugets reelle pris – EU’s landfodaftryk”

NOAH 2018 – ”Noah: Dansk bioenergi modarbejder verdensmål for skove”

NOAH 2015 – ”Bioenergi er ikke grøn”

NOAH 2015 - ”Bioenergi - EU's klimamål på afveje - Om bioenergis konsekvenser for klima, natur og det globale syd”,

Diverse andre kilder:

https://www.euractiv.com/section/agriculture-food/news/us-soy-for-producing-biofuels-an-unsustainable-giveaway-to-trump/

https://www.euractiv.com/section/agriculture-food/news/biofuels-commission-blacklists-palm-oil-throws-soybeans-lifeline/

https://euobserver.com/opinion/144080