Grøn grundlov Tiden er inde til en grundlovskommission
Partierne i Folketinget forhandler for øjeblikket vilkårene for en grøn omstilling, der får konsekvenser mange år fremover. Indførelse af miljøbestemmelser i grundloven er en vigtig del af denne omstilling, fordi de er med til at definere rammerne for miljø- og klimalovgivningen. Tiden er inde til at tage spørgsmålet op igen og nedsætte en grundlovskommission. Storbritannien, Danmark, Irland og Slovenien er de eneste EU-medlemslande, hvis forfatninger ikke indeholder miljøbestemmelser.
Således har langt de fleste lande i verden, herunder næsten alle dem, vi sammenligner os med, grønne forfatninger: En canadisk doktorafhandling fra 2010 [1], der analyserer forfatningerne i FN’s 192 medlemslande, når frem til, at 140 af dem indeholder bestemmelser om miljøbeskyttelse, 86 anerkender retten til et sundt miljø og 97 refererer til en regeringspligt til at forhindre miljøskader.
”En grøn forfatning er et barometer for, hvordan det står til med miljøbevidstheden i et land”, udtaler Hans Pedersen fra NOAH. ”Ikke blot indeholder den et incitament til generelt at styrke miljø- og klimalovgivningen, men den gør det også lettere at koordinere bestræbelserne på at forbedre miljøet ved at vise, hvilken retning man skal gå, og hvilke principper der skal følges”.
”I sin tid var de borgerlige partier mod en grundlovsreform, men nu lader det til, at indstillingen har ændret sig”, udtaler Palle Bendsen fra NOAH. ”I betragtning af at en grundlovsændring kan tage lang tid, er det en god ide at nedsætte en grundlovskommission nu, hvor muligheden er til stede”.
Fem typer bestemmelser anses normalt for relevante for grønne forfatninger: En individuel ret til et sundt miljø, proceduremæssige miljørettigheder (f.eks. ret til forudgående viden om handlinger med betydelige miljømæssige konsekvenser, ret til at deltage i beslutningsprocesser og ret til rekurs for et administrativt organ eller en domstol), regeringspligt til at beskytte miljøet, et individuelt miljøansvar samt forskellige andre bestemmelser. I forfatningsmæssig henseende er beskyttelse af klimaet en del af miljøbeskyttelsen [2].
”Man kan argumentere for, at den ret, der er vigtigst at grundlovsfæste, er retten til bæredygtig udvikling, som igen forudsætter en menneskeret til natur og miljø af en bestemt kvalitet”, udtaler Niels Henrik Hooge fra NOAH. ”Men uanset hvilke miljøbestemmelser, der i givet fald bliver valgt, bliver der tale om et historisk fremskridt på området for miljøbevidsthed og miljø- og klimabeskyttelse”.
Noter:
[1] David Richard Boyd: The Environmental Rights Revolution: Constitutions, Human Rights, and the Environment, Vancouver: The University of British Columbia, 2010: circle.ubc.ca/handle/2429/23334
[2] Niels Henrik Hooge: En grøn grundlov er nødvendig for den grønne omstilling, Information 7/9 2019: kortlink.dk/information/22p65
For en mere indgående, men kort beskrivelse af et grønt grundlovsprojekt, se: www.researchgate.net/publication/334057658_Kort_indledende_beskrivelse_af_et_gront_grundlovsprojekt
Arbejdspapiret var i sin tid et oplæg til ideen om at danne en ’alternativ’ grøn grundlovskommission, der skulle bidrage til, at der blev nedsat en egentlig grundlovskommission, men imidlertid blev ideen skrinlagt.
For nærmere oplysninger, kontakt:
Niels Henrik Hooge, tlf.: 21 83 79 94, e-mail: nielshenrikhooge(at)yahoo.dk
Palle Bendsen, tlf.: 30 13 76 95, e-mail: pnb(at)ydun.net
Hans Pedersen, tlf.: 51 92 24 14, e-mail: agent.green(at)stofanet.dk