Webinar Mød miljøforkæmpere fra El Salvador, Haiti, Brasilien og Costa Rica
På fredag den 24. juni kl. 15 lancerer NOAH sammen med Friends of the Earth Latinamerika og Karibien (ATALC) en rapport om menneskerettighedssituationen i Latinamerika i lys af coronapandemien.
Rapporten viser, hvordan menneskerettigheder og særligt lokalsamfunds kollektive rettigheder de senere år er blevet indskrænket gennem corona-restriktioner og pres fra transnationale virksomheder.
Vi lancerer rapporten med et webinar, hvor du kan møde repræsentanter fra El Salvador, Haiti, Brasilien og Costa Rica, der vil fortælle om deres erfaringer.
Rapporten er en del af Friends of the Earth Internationals solidaritetssystem, der er etableret for hurtigt at kunne hjælpe aktivister og miljøforkæmpere som oplever trusler i forbindelse med deres arbejde.
Vel mødt!