Landbrugsudspil Kritik af EU’s revisionsret og civilsamfund før topmøde
EU’s landbrugsministre mødes den 19. november for at genforhandle EU’s landbrugspolitik. Forud for dette har NOAH og Frie Bønder – Levende Land kritiseret Europa-Kommissionens forslag til en ny landbrugspolitik i en henvendelse sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og danske Europaparlamentarikere, fordi udspillet hverken har grønne ambitioner eller støtter op de små landmænd, der udgør hovedparten af gårdene. EU’s revisionsret har netop offentliggjort lignende kritikpunkter om at forslaget hverken lægger op til en mere grøn politik eller at regeringer vil kunne stilles ordentligt til ansvar
EU er gået i gang med at forhandle, hvordan EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) skal se ud efter 2020. Hvordan landbrugspolitikken – der udgør cirka halvdelen af EU’s budget – udformes, vil få stor betydning for Danmark og globalt set. Både for klimaet og miljøet, men også for om vi bevarer og understøtter jobs og lokalkultur på landet fremover. Derfor er
NOAH og Frie Bønder – Levende Land kommet med en lang række kommentarer og anbefalinger som reaktion på Europa-Kommissionens udspil gennem henvendelser både til Kommissionen og senest danske Folketingsmedlemmer og Europaparlamentarikere.
”Klima, miljø og livet i landdistrikterne bliver negligeret i EU’s udspil til en ny landbrugspolitik. Der er behov for markante ændringer for at sørge for en bæredygtig fremtid for fremtidige generationer,” udtaler Natalia Lehrmann, der udfører research og kampagne for NOAH’s madsuverænitetsgruppe.
FN’s nye klimarapport peger på, at der skal ske drastiske ændringer på samfundsplan, hvis vi skal kunne nå at undgå de store temperaturstigninger, og uden en fundamental ændring af landbruget – der i Danmark står for en tredjedel af vores klimaudslip - vil vi ikke kunne indfri målene i Paris-aftalen. Nu møder forslaget også skarp kritik fra EU’s revisionsret:
“Til trods for Kommissionens ambitioner og anmodninger om en grønnere CAP, reflekterer forslaget ikke nogen klar øgning i miljø- og klimaambitioner,” fremgår det af EU’s revisionsret (ECA) i en holdningstilkendegivelse offentliggjort i sidste uge. ECA peger endvidere på, at det er “[...] uklart, hvordan Kommissionen ville kontrollere [myndigheders] planer for at sikre miljø- og klimaambitioner”.
Kommissionen lover at 40 procent af CAP’ens budget vil bidrage til klimahandling. ECA finder imidlertid ikke beviser for, at dette stemmer:
“Vi finder, at CAP’ens estimerede bidrag til klimamålsætninger er urealistisk,” har ECA udtrykt, og peger endvidere på, at man
risikerer, at der bliver brugt færre penge på klima inden for andre politikområder ved at overdrive CAP’ens bidrag til klimatiltag.
Uambitiøse miljøkrav, utilstrækkeligt tilsyn og nationale planer – ræs mod bunden
I forhandlingerne om CAP’en er det afgørende at vælge de rigtige betingelser (conditionalities) for støtte og indikatorer for at sørge for, at målene nås. Dette nødvendiggør samtidig tilstrækkeligt tilsyn. Ikke desto mindre lægger Kommissionen samtidig op til mindre tilsyn. Det er problematisk, hvis målene skal nås.
”Det er meget problematisk, at Kommissionen ikke opstiller mål om drastisk nedsættelse af den animalske produktion, da den står for hovedparten af landbrugets økologiske aftryk. Det industrielle landbrug og ikke mindst den animalske produktion fylder for meget, men Kommissionen lægger op til at der stort set ikke vil ske en ændring af de miljømæssige krav, selvom der er behov for markante ændringer,” udtaler Natalia Lehrmann.
Kommissionen vil indføre nationale strategiske planer, som skal levere på generelle målsætninger opstillet af Kommissionen. Det kan føre til at medlemsstaterne vælger de mindst ambitiøse miljøtiltag og ikke giver tilstrækkelig opbakning til småskala-landbrug, og dermed et ræs mod bunden. Kommissionens mål er nemlig meget generelle, og denne model vil nødvendiggøre en stærk og velfungerende overvågningsmekanisme til at sørge for, at medlemslandene leverer det, de lægger op til i deres egne ”strategiske planer” og indfrier de generelle mål.
Eksempelvis er det nødvendigt, at EU stiller krav til at måle forbedringer af jordens organiske materiale, forbedring af biodiversiteten og minimering af udvaskning.
CAP’en bør også indføre sociale betingelser ved at anerkende værdien af landbrugsarbejde og respektere rettigheder uanset om arbejderne har status af landmand, ansat, sæsonarbejder eller permanent arbejder.
Støtte til frem for afvikling af animalsk produktion
Kommissionen lægger op til at bevare den såkaldt koblede støtte til animalsk produktion, herunder foder. Kommissionen ser dermed helt bort fra de mange problemer, der skyldes overproduktion og -forbrug af animalske produkter. Der er behov for mål om at droppe den koblede støtte, så prisen i højere grad afspejler produkternes store aftryk på miljø, dyre- og planteliv. Endvidere er det nødvendigt med incitamenter til at nedsætte den animalske produktion, der optager trefjerdedele af landbrugslandet i EU.
Grøn vækst er skadelig
”Det er et kæmpe problem, at Kommissionen lægger op til ”grøn vækst” og koblet støtte til biobrændstoffer,” fremgår det af NOAH og FBLL’s henvendelse til politikerne.
I praksis betyder det, at EU optager store områder til bioenergiafgrøder og – plantager i stedet for at bruge disse områder til fødevarer, hvilket øger efterspørgslen på landbrugsjord globalt. I henvendelsen peges endvidere på, at:
”[”grøn] vækst” i form af flere svin, hvis gylle benyttes til at producere biogas kan heller ikke kaldes grøn, da den enorme animalske overproduktion som nævnt ikke er bæredygtig. Det haster, at bioenergi udfases hurtigst muligt og ikke udbredes endnu mere. Det handler om, at vi skal nedbringe vores samlede ressourceforbrug. Ellers vil Danmark og EU heller ikke leve op til hverken klima- eller verdensmål.”
Ikke nok midler til de små landmænd
Miljøbevægelser og civilsamfundsorganisationer har i lang tid kritiseret EU’s subsidieordninger for at forfordele industrielt storskala-landbrug og de miljømæssige ødelæggelser det medfører.
Som det er nu, modtager 20 procent af landbrugene 80 procent af landbrugsstøtten og de små landbrug har ikke fået nok støtte til at kunne klare sig: en tredjedel af Europas små landbrug er blevet nedlagt på 10 år. Hvis de mange små landmænd skal klare sig, er der derfor behov for at omfordele støtten til de mindste landbrug, dvs. især dem under 10 hektar. 75 procent af alle landbrug i EU – der kun ejer 11 procent af landbrugslandet – og er under 10 hektar. Men Kommissionen lægger i praksis op til at sløjfe omfordeling af de direkte betalinger (søjle 1), der gives ud fra hvor meget areal hver landmænd har. Natalia Lehrmann fra NOAH udtaler:
”EU bør prioritere at mere støtte gives til alle bedrifters første 10 hektar, således at vi sørger for at hovedparten af Europas landbrug kan klare sig. Samtidig kan det ikke være rigtigt at kun 3 procent af landbrugene ejer over halvdelen af Europas landbrugsland. Et loft over støtten på landbrug over 100 hektar er derfor nødvendig for at vende udviklingen mod koncentration af ejerskab på få hænder.”
Nu giver ECA medhold i kritikken af de direkte betalinger:
“Dette instrument er ikke egnet til at adressere mange miljø- og klimamæssige udfordringer og det er heller ikke den mest effektive måde at støtte levedygtige indtægter til landmænd”.
Man vildledes til at opfatte Kommissionens forslag til et loft over støtten (capping) som positivt, men fradragsmuligheder betyder dermed, at capping som foreslået af Kommissionen reelt ikke reducerer udbetaling af hektarstøtte til de store landbrug. Derudover lægges der op til, at der bliver få eller ingen midler til omfordeling i og med man ønsker at finansiere denne via capping.
Resultatet vil være at millioner af jobs fortsat vil gå tabt og at miljøet bliver mere og mere belastet i takt med stigende udvidelse af industrilandbrug.
Færre penge til grøn omstilling og udvikling af landdistrikterne
Kommissionen lægger med sit nye udkast til budget op til, at de direkte betalinger (søjle 1) bevares i nominelle termer, mens landdistriktsstøtten (søjle 2), der blandt andet. kan benyttes til at støtte økologiske landmænd og omlægning af konventionelle til økologiske landbrug vil falde med 25 procent i nominelle termer.
Krav om national medfinansiering i søjle 2 vil endvidere være en ulempe for mindre bemidlede områder i EU.
I stedet for at skære ned på landdistriktsstøtten bør der lægges mere vægt på miljøskånsomme praksisser og grøn omstilling, der skaber lokal resiliens og arbejdspladser på landet via blandt andet lokale fødevaremarkeder. Det kræver også, at støtten ikke kan anvendes til miljømæssige og sociale fortsat udbygning af det industrielle landbrug, hvilket søjle 2 tidligere også har været benyttet til.
Krisereserve bekæmper ikke spekulation i råvarer
Kommissionen lægger også op til en krisereserve, der skal støtte op om landbruget i kriseperioder. Men den løser ikke grundproblemet: ustabile markeder. NOAH og FBLL peger i henvendelsen til politikerne på at:
”[for] at gøre fødevaremarkedet stabilt bør EU bekæmpe finansiel spekulation i råvarer inklusiv landbrugsvarer. Det er endvidere uacceptabelt at finansiering af krisereserven vil finansieres af søjle 2-budgettet. Priser på jorde bør også reguleres, så der ikke kan gambles i at landbrugsjord stiger og falder med stor landbrugsgæld til følge.”
Spørgsmål henvendes til:
Natalia Lehrmann, NOAH – Friends of the Earth Denmark
Mobil: 61655656
Se NOAH og FBLL’s henvendelse til politikerne her: NOAH og FBLL's brev til Miljø- og Fødevareudvalget
Se ECA’s holdningstilkendegivelse her.
ECA’s pressemeddelelse kan findes her.
Se NOAH og Frie Bønder – Levende Lands rapport med anbefalinger til en anden madpolitik her: ”En grøn og retfærdig madpolitik”
Se vores anbefalinger til scenarier for omlægning af landbruget i Norden: ”Future Nordic Diets – exploring ways for sustainable feeding in the Nordics”
Yderligere info om bioenergi/grøn vækst skadelige virkninger:
”NOAH: dansk bioenergi modarbejder verdensmål for skove”, Altinget
”NOAH om energiforlig: Klimaskadelig biomasse subsidieres frem til 2025”, Altinget
