EU/Mercosur Katastrofe for skove og klima
Den nye EU-Mercosur-handelsaftale giver ingen muligheder for at sanktionere skovrydning eller beskytte oprindelige folk mod at blive fordrevet fra deres jord. Den gør det nemmere for Bolsonaro at eksportere klimaskadelige landbrugsprodukter til EU.
Mens historiske skovbrande hærger Brasilien, går indgåelsen af en historisk stor handelsaftale med EU og Mercosur-landene ind i sidste fase. Handelsaftalen vil føre til øget skovrydning, og regeringen bør melde ud, at Danmark af hensyn til skovene og klimaet vil nedlægge veto mod aftalen.
I øjeblikket slår skovrydning og naturødelæggelser nye rekorder i Brasilien, hvor landbrugsindustrien har sat enorme områder i brand. Oprindelige folk frarøves deres jord, og millioner af dyr omkommer i brandene. Imens har Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, travlt – ikke med at slukke brandene – men med at fornægte dem.
Sidste år, efter to årtiers forhandlinger, sprang champagnepropperne i EU og de fire Mercosur-lande, Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. EU’s største handelsaftale nogensinde var forhandlet på plads. Den gennemgår nu et juridisk eftertjek, hvorefter den skal vedtages i EU’s ministerråd, hvilket kan ske allerede nu i efteråret, og til sidst i Europa-Parlamentet og antagelig medlemslandenes nationale parlamenter.
Oksekød, sojaskrå og ethanol til biobrændstof fra Sydamerika vil med aftalen i endnu højere grad og til en lavere pris kunne flyde ind på EU’s marked. Biler og kemikalier til landbruget vil flyde den anden vej. Aftalen er derfor også blevet kaldt en ’kvæg for biler’-aftale.
Er der noget, planetens katastroferamte klima ikke har brug for, er det billigere kød og biler og et deraf følgende højere forbrug. Enhver regering, som har forpligtet sig til at leve op til Parisaftalen om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, må indse, at EU-Mercosur-handelsaftalen er en ommer.
I alle fire Mercosur-lande er skov- og naturødelæggelser i vækst for at møde en voksende national og global efterspørgsel på kød og foder til dyr. Hvert tredje minut ryddes et skovområde på størrelse med en fodboldbane som konsekvens af vores forbrug i EU. Og hvis EU-Mercosur-aftalen træder i kraft, vil den galoperende skovrydning øges med 25 procent årligt de næste seks år, forudsiger en ekspertkommission nedsat af Frankrigs regering.
Danmark må sige nej
Danmarks regering har hidtil været påfaldende tavs om aftalen. Der har – modsat i mange andre europæiske lande – ikke været megen offentlig debat om den i Danmark. Da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sidste år blev spurgt i Folketinget, om Danmark vil stemme imod aftalen, svarede han, at Danmark i stedet bør udnytte »de håndtag, der vil ligge i handelsaftalen i forhold til at adressere skovrydning og Brasiliens forpligtelser i Parisaftalen«.
Det lyder umiddelbart fornuftigt, men vent et øjeblik … Selv om aftaleteksten nævner Parisaftalen, er der reelt ingen muligheder for sanktioner, hvis Brasilien og de andre lande ikke overholder den.
Der er heller ingen sanktionsmuligheder i forhold til skovrydning, og aftalen indeholder ingen mekanismer til at sikre sporbarhed af produkter med høj risiko for skovrydning og menneskerettighedskrænkelser.
Aftalen beskytter heller ikke oprindelige folk, når landbrugsindustrien stjæler deres jord. Det kapitel, der handler om bæredygtig udvikling, nævner godt nok, at de oprindelige folk skal inddrages i forbindelse med forsyningskæder for »skovprodukter«. Men djævlen ligger i detaljen, for kvæg og soja, de to primære drivkræfter bag skovrydning, betegnes ikke »skov-«, men »landbrugsprodukter«.
Aftalen giver således ikke EU-landene nogen virkningsfulde håndtag til at adressere skovrydning og Brasiliens forpligtelser i Parisaftalen. Og der er absolut ingen grund til at tro, at Bolsonaro, som, siden han blev præsident, systematisk har arbejdet for at svække skovbeskyttelsen, skulle blive grøn af at eksportere endnu flere skov- og klimaskadelige landbrugsprodukter til EU. Tværtimod.
Dertil kommer, at aftalen bliver indgået på det værst tænkelige tidspunkt, mens afskovningen for andet år i træk stiger i Brasilien. Den vil ligefrem kunne tolkes som en belønning for Brasiliens prioritering af landbruget over menneskerettigheder, skove og klimaet.
EU-Mercosur-handelsaftalen er tydeligvis en handelsaftale af i går. I nutidens verden er der brug for handelsaftaler, som beskytter menneskerettigheder og vigtige økosystemer, fremmer bæredygtig levevis og gør en positiv forskel for klimaet. EU-Mercosur-handelsaftalen fejler på alle nævnte parametre, og det burde være en nem beslutning for den danske regering at sige nej til den.
Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace
Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove
Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
Sofie Tind Nielsen, senior skovrådgiver i WWF – Verdensnaturfonden
Magnus Jensen Nielsen, medlem af handelspolitisk gruppe i Global Aktion
Nanna L. Clifforth, research- og kampagnemedarbejder i NOAH