International solidaritet Kanalbyggeri forværrer krise mellem Haiti og Den Dominikanske Republik

Haitianske bønders udgravning af en kanal til floden Massacre for at forsyne deres tørkeramte jorde med vand, har fået Den Dominikanske Republik til at lukke grænsen. Det standser nødhjælp til sultramte haitianere

Af Annika Röckle og Marie Hagensen

Spændingerne mellem Haiti og Den Dominikanske Republik er eskaleret til en diplomatisk krise. Det sker, efter at bønder i Haitis nordøstlige landområder har startet udgravninger af kanaler til floden Massacre. 

Bøndernes jorde og marker er ramt af tørke, og vand kan hjælpe en produktion af fødevarer i gang mod den omfattende sult i Haiti. Hele 5,2 millioner mennesker, dvs. halvdelen af landets befolkning, er afhængige af nødhjælp. 

Massacre løber gennem både Haiti og Den Dominikanske Republik.

Strid om lovgrundlag

Det er lige nu uklart, hvem der har autoriseret arbejdet på kanalen i Haiti. 

Den dominikanske regering hævder, at haitianske borgere handlede på egen hånd, altså uden godkendelse fra lokale myndigheder. 

Men da Haiti offentliggjorde sin støtte til kanalprojektet, besluttede Den Dominikanske Republiks præsident, Luis Abinader, at lukke grænsen mellem de to lande fuldstændigt 15. september 2023. 

Den dominikanske regering hævder, at kanalbyggeriet er en overtrædelse af flere grænsetraktater mellem de to stater, som ligger på hver sin ende af øen Hispaniola. 

Haiti mener derimod, at landet havde ret til at anvende den fælles flod i overensstemmelse med en traktat fra 1929. 

Støtte i Haiti

Kanalbyggeriet har stor støtte i Haiti – trods de udfordringer som haitianerne står med. Haitianere fra hele landet er rejst til området for at bidrage til kanalprojektet og vise støtte til lokale gravearbejdere.

Også den lokale afdeling af Friends of the Earth, Haiti Survie, støtter udgravningen:

“Vores position er, at haitianere har den samme ret til at bruge vand fra den flod, vi deler, som dominikanerne har. Derfor bakker vi op om gravearbejderne og deres lokalsamfund og står sammen med dem i deres kamp for bedre levevilkår. Vand er helt centralt i dette spørgsmål,” siger Aldrin Calixte, der er koordinator i Haiti Survie.

”Den Dominikanske Republik glemmer, at den selv allerede har bygget 11 kanaler fra Massacre-floden på deres side af grænsen. Uden at få tilladelse fra Haiti først,” siger han.

Opfordring til forhandlinger

Aldrin Calixte fra Haiti Survie opfordrer til, at forhandlingerne mellem de to stater genoptages:

”Aftalen fra 1929 er nødt til at blive overholdt, og hvis forhandlingerne mislykkes, kan det blive nødvendigt med en voldgift på regionalt eller internationalt plan,” siger han. 

Siden grænserne blev lukket 15. september 2023, har nødhjælp til Haiti ikke kunnet nå frem. Det har fatale konsekvenser for de cirka 4,9 millioner mennesker, der står over for hungersnød. 

Undtagelsestilstand, sult og bandekriminalitet

Haiti har i flere år befundet sig i en undtagelsestilstand. Landet er blandt verdens fattigste nationer. Det har været plaget af mange års økonomisk og politisk krise, der er blevet forværret af en stigende bandevold. 

Ifølge FN kontrollerer bander cirka 80 procent af hovedstaden Port-au-Prince. Haitis præsident, Jovenel Moise, blev myrdet i juli 2021, og de sidste senatorer så deres mandat udløbe i januar 2023.

Befolkningens afhængighed af nødhjælp har ført til, at tusindvis af haitianere søger arbejde i det mere velstående naboland, Den Dominikanske Republik. Landet har som reaktion strammet sin indvandringspolitik. 

De presserende problemer med sult i Haiti forværres af landmændenes manglende adgang til vand, især i den nordøstlige del af landet.

Artiklen blev først bragt på Solidaritet.dk.