Atomkraft ESS-seminar gennemføres uden ESS-Scandinavia´s og ESS Council´s medvirken

28. november 2002 · Kl. 10:43 Pressemeddelelse

NOAH - Friends of the Earth Denmark gennemfører sammen med de øvrige organisationer i BARSEBÄCKSOFFENSIV, svenske Folkkampanjen mot Kärnvapen/Kärnkraft (FMKK) og De Grønne i Sverige et seminar om ESS-Scandinavia´s planlagte 11,5 mia. DKK neutronforskningsanlæg i Lund, Sydsverige.



Kim Ejlertsen fra NOAH´s Energigruppe udtaler: "Vi beklager meget, at Patric Carlson fra ESS-Scandinavia og Kurt Clausen fra ESS Council, der ved seminaret skulle have informeret den danske og svenske offentlighed om dette gigantiske projekts indhold, dagen før seminaret meddeler, at de alligevel ikke dukker op. Et projekt af den størrelsesorden kræver offentlighedens fulde bevågenhed, ikke mindst i betragtning af, hvor vanskeligt det er at finde ud af, hvad den egentlige dagsorden er for dette kæmpe projekt. Formålet med seminaret er at kaste lys over projektet og dets mulige konsekvenser. Seminaret gennemføres med indlæg af Bo Wennergren, Arbetsgruppen mot ESS i Lind, Xavier Coeytaux, WISE Paris, Prof. Waclaw Gudowski, Royal Institute of Technology Stockholm, Yves Marignac, WISE Paris, Inger Schörling, EU-Parlamentariker for De Grønne i Sverige, Stuart Field, WISE Amsterdam, Per Hegelund, svenske FMKK og Øjvind Hatt, miljøinspektør Lund Kommune". 



Forud for seminaret har WISE i Paris udarbejdet papir om ESS-projektet og dets mulige relationer til omdannelse af radioaktivt affald. Papiret kan downloades her som PDF-fil.



Seminaret finder sted fredag 29. november 2002 kl. 10-16, Islands Brygges Kulturhus, Havneparken, Islands Brygge 18, 2300 København S.



Om programmet og baggrunden for programmet se www.ecocouncil.dk



På vegne af NOAH´s Energigruppe

Kim Ejlertsen

35361212

57527592

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!