Stop udbredelsen af atomkraft i EU
Atomkraft har været en væsentlig del af EU siden begyndelsen og har modtaget både direkte og indirekte støtte i mange år. Beslutningen i 2022 om at inddrage atomkraft i EU's taksonomi for ren energi, giver atomkraftindustrien endnu bedre muligheder for finansiering og statsstøtte til nye atomanlæg. Men atomkraft er ikke en ren energiform og bør ikke udbygges. EU bør i stedet prioritere energibesparelser og reel vedvarende energi - sol, vind, strømmende vand, geotermi.
I 1957 underskrev de seks oprindelige EF-lande (Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxemburg) Euratom-traktaten, som har til formål at fremme brug af atomkraft gennem direkte og indirekte støtte. Nye EU-medlemslandene er stadig tvunget til at underskrive traktaten for at blive optaget i EU.
Danmark blev medlem af Euratom i 1972, da Danmark besluttede sig for at melde sig ind i EU (dengang EF). Det betyder at Danmark bidrager omkring 200 mio. kr. årligt til Euratom, på trods af at formålet med Euratom har været i strid med dansk energipolitik siden 1985, da Folketinget besluttede ikke at indføre atomkraft.
Atomkraftens problematikker
Fortalerne ynder at omtale atomkraft som den eneste løsning på klimaproblematikkerne. Påstanden er, at med atomkraft kan vi producere enorme mængder billig energi uden nogen nævneværdig indflydelse på miljø og klima. Atomindustrien, som bygger, vedligeholder og driver atomkraftværker, har interesse i, at atomkraften bliver holdt i live, og Euratom-traktaten ikke ændres. De store økonomiske interesser betyder, at atomkraftindustrien laver et stort lobbyarbejde over for EU'S og medlemslandenes regeringer for at få støtte til udbygningen.
Men på trods af hvad lobbyister og industrien siger, er der flere gode grunde til hvorfor atomkraft ikke er vejen frem.
Atomkraft skaber radioaktivt affald
Alle typer af atomreaktorer og de andre led i atombrændselskæden (link) skaber radioaktivt affald, som vores efterkommere skal have problemer med i mange år. Noget af affaldet vil være farligt for mennesker og miljø i tusinder af år. F.eks. skal plutonium, som dannes ved spaltning af uran, holdes isoleret fra alt levende i 100.000 år. Radioaktivt affald vil være en fare og økonomisk byrde for vores børnebørn, oldebørn, tipoldebørn …….
Atomkraft er uretfærdigt
Der er 13 lande i EU der producerer atomenergi, imens 14 lande ikke gør. Men alle lande betaler for udbredelsen af atomkraft og alle må leve med risikoen. Lande som fx. Danmark, Østrig, Portugal og Luxembourg er omgivet af atomkraft, selvom de har fravalgt den og Danmark giver omkring 200 mio.kr. om året til Euratom. Intet land burde kunne tvinges til at støtte atomkraft eller andre brændselsbaserede energikilder økonomisk eller udsættes for risiko for radioaktivitet eller anden forurening fra nabolande.
Atomkraft skaber afhængighed
På papiret er forsyningssikkerhed et af de vigtigste principper i EU’s energipolitik. Bare ikke, når det gælder atomkraft. Atomkraftværker i energiforsyningen medfører nemlig afhængighed af alle led i atombrændselskæden fra minedrift til håndtering og langtidsdeponering af det radioaktive affald. EU bliver således afhængig af at underordne sig politiske krav og betingelser for leverancer fra lande uden for EU. EU-lande som Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Bulgarien er for eksempel afhængige af leverancer af atombrændsel fra Rusland til deres russisk byggede VVER-reaktorer. Andre lande i EU er afhængige af leverancer af brændsel og materialer fra miner, berigningsanlæg osv. i lande uden for EU, som ofte ikke har demokrati eller miljøbeskyttende love.
Atomkraft passer ikke ind
Atomkraft betyder centralisering af elproduktionen, da atomkraft bliver produceret på få, meget store anlæg og elnettet i lande med atomkraft understøtter ikke vedvarende energi. Infrastrukturen omkring et atomkraftværk spiller derfor dårligt sammen med udbygningen af vindmøller, solceller og geotermi, der produceres mange steder og kan ejes af mange. Atomkraftens rolle er og bliver altså at stå i vejen for en forureningsfri energiproduktion, som kan ske decentralt tæt på forbrugerne, ejet og styret af forbrugerne.
Atomkraft koster mange penge og forsinker omstilling
Mange af EU's medlemslande ønsker en udbygning med atomkraft, men det er ikke ensbetydende med, at værkerne bliver bygget. De historiske erfaringer viser, at det kan være meget svært at finde finansiering til atomkraft, og uden Euratom ville det ikke kunne lade sig gøre. I modsætning til meget vedvarende energi kan der slet ikke bygges nye atomkraftværker uden statsstøtte.
Atomkraftens særstilling i EU via Euratom-traktaten og via EU's støtte til forsinker omstilling af energiforsyningen til brændselsfrie og mere bæredygtige energiløsninger. Flere af de lande, som har interesser i atomkraft, bremser fx tiltag, som kan fremme hurtig udbygning med sol og vind både i deres eget land og i EU.
Hver euro, der investeres i atomkraft, er således en euro, der ikke investeres i vedvarende energi og energieffektivitet og som forsinker den grønne omstilling
Atomkraft medfører ubetalte eksternaliteter
Der findes endnu ikke sikre lagre til højradioaktivt affald, som skal kunne holde i tusindvis af år. Atomkraftværker kan heller ikke forsikre sig mod atomulykker, så de ramte landes skatteydere kommer til at betale de økonomiske omkostninger både ved katastrofer og mindre udslip. Atomkraftværker og nogle andre dele af atomindustrien kræver øget bevogtning og overvågning, da de kan være mål for terrorister.
Udgifterne hertil er tårnhøje og regningen hænger på skatteyderne og fremtidige generationer.
Vælg en anden vej
Der er altså mange gode grunde til hvorfor EU bør vælge en anden vej i den grønne omstilling. Danmark bør derfor arbejde for en reform eller ophævelse af Euratom-traktaten og for, at EU får en ny overordnet vision på energiområdet, som kun en Traktat for Energibesparelser, Energieffektivitet og Vedvarende Energi kan leve op til.