International solidaritet I Latinamerika indskrænkes de demokratiske rettigheder i ly af pandemien

Mens forsamlingsforbud og nedlukning af samfundet er ved at være fortid her i Danmark, er det stadig en realitet for mange mennesker i Latinamerika^[1]. Brasilien topper listen over antal døde globalt, kun overgået af USA, og hele fem ud af de ti lande i verden med højest dødstal pr. indbygger, ligger i Latinamerika.

Coronapandemien har skabt en reel helbredskrise samt sociale kriser mange steder i Latinamerika, men desværre bruger myndighederne i flere lande restriktionerne strategisk til at hindre demonstrationer og andre former for politisk mobilisering. Pandemien er blevet brugt som en undskyldning for at slå hårdt ned på folkelige protester, der er fulgt i kølvandet på de øgede sociale problemer, som pandemien har ført med sig^[2]. Myndighederne i flere latinamerikanske lande har vedtaget kontroversielle love, der indskrænker fundamentale demokratiske rettigheder og begrænser befolkningens mulighed for at engagere sig demokratisk i samfundet. Samtidig øges forfølgelsen af miljø- og menneskerettighedsaktivister i regionen fortsat^[3].

NOAHs søsterorganisation, ATALC, Friends of the Earth Latinamerika og Caribien, udtrykker bekymring for udviklingen, som udgør en trussel mod demokratiet i regionen. Retten til at organisere sig og til at protestere fredeligt er essentiel for at skabe demokratiske samfund, hvor miljøretfærdighed og menneskerettigheder står i centrum.

Ana María Vásquez fra CESTA, NOAHs søsterorganisation i El Salvador, fortæller:

- Indskrænkningen af civilsamfundets råderum betyder en forværret menneskerettighedssituation i regionen. I mange lande har myndighederne ikke sikret befolkningens fundamentale rettigheder til liv, sundhed og sikkerhed, og mange mennesker har lidt under fattigdom og sult gennem pandemien.

- Samtidig har myndighederne i mange lande udnyttet, at der har været begrænsede muligheder for at protestere og organisere sig, og de har givet multinationale virksomheder frie tøjler til at udnytte naturressourcer uden at respektere lokalbefolkningers ret til at blive konsulteret og give informeret samtykke. 

Ana María Vásquez har arbejdet i CESTA i en årrække og er ansvarlig for at koordinere arbejdet med at beskytte miljøforkæmpere i Latinamerika.

Hun fortæller, at myndighederne benytter sig af en række forskellige taktikker for at begrænse folkelige bevægelsers mulighed for at organisere sig, såsom kriminalisering af sociale protester, voldelig undertrykkelse af demonstranter, øget undertrykkelse af sociale bevægelser, nedlukning af internettet og vedtagelse af kontroversielle love på tidspunkter, hvor det er svært for befolkningen at samles og organisere sig på grund af restriktioner.

Myndighederne har gjort det sværere for civilsamfundet at organisere sig

Civilsamfundet oplever, at de har mindre råderum end før pandemien til at udføre deres arbejde, organisere sig, og til at fordømme eventuelle udemokratiske udviklinger i landene^[4].

Denne tendens har været tydelig i flere lande i regionen.

I Colombia blev store folkelige protester i foråret 2021 mødt med udgangsforbud og meget voldelig adfærd fra politi og specialstyrker.

I El Salvador har præsident Bukele brudt med landets demokratiske regler gennem en række kontroversielle handlinger fra at fyre flere højesteretsdommere til at ankomme til parlamentet ledsaget af hæren inden en afstemning om et lovforslag. 40-årige Bukele er en aktiv bruger af sociale medier, og han har omtalt sig selv på Twitter som “verdens fedeste diktator”.

Coronatallene bliver brugt strategisk af myndighederne i El Salvador til at kontrollere civilsamfund og oppositionelle kræfter, fortæller Ana María Vásquez:

- Vi har ingen sikker information om coronasituationen i landet, og vi ved ikke, om de tal myndighederne præsenterer, er rigtige. Præsidenten styrer med dekreter, og når folk går på gaden for at demonstrere mod regeringens udemokratiske beslutninger, øges smitten pludseligt, og regeringen indfører strenge restriktioner. Det er for eksempel ikke tilladt at holde demonstrationer eller andre store forsamlinger i det offentlige rum. Det gør det rigtig svært for sociale bevægelser at organisere sig.

Samtidig er aggressioner, trusler, cyberangreb og chikane mod journalister, medier og menneskerettighedsforkæmpere øget gennem pandemien, fortæller hun:

- Miljø- og menneskerettighedsforkæmpere, der er kritiske over for regeringen i El Salvador, bliver udsat for trusler på grund af deres arbejde. Det kræver, at vi som civilsamfund bliver bedre til at vise modstand, til at organisere os og stå sammen for at forsvare vores demokrati.

Pandemiens sociale slagside

Pandemien har haft en enorm social slagside i Latinamerika. Cirka halvdelen af befolkningen arbejder i den uformelle sektor, hvor de sociale forskelle er enorme, og hvor sundhedsvæsenet i mange lande er blevet privatiseret gennem strukturtilpasningsprogrammer^[5].

Mange af indbyggerne i regionen har ikke adgang til sundhedsvæsenet, og for dem, der har, er udgifterne høje. Utilstrækkelige eller ikkeeksisterende sociale sikkerhedsnet betyder, at mange mennesker har mistet deres indkomstkilde pludseligt som følge af nedlukningen. Resultatet er mange dødsfald, øget fattigdom og mere ulighed. På den caribiske ø Haiti har under én procent af befolkningen fået det andet stik af vaccinen, og borgerne har været tvunget til at holde sig hjemme uden at få nogen reel støtte fra myndighederne. 

Særligt den oprindelige befolkning i de latinamerikanske lande er hårdt ramt af pandemien. Diskrimination og marginalisering gør, at den oprindelige befolkning ofte bor i områder med dårlig infrastruktur og dårlige sundhedstilbud. Denne dynamik er tydelig i Brasilien, hvor FN rapporterer om diskrimination i fordelingen af vacciner og sundhedstilbud, samtidig med at deres landrettigheder ikke respekteres^[6]. 

Lucia Ortiz fra Amigos da Terra Brasil, NOAHs søsterorganisation i Brasilien, fortæller:

- Den oprindelige befolkning er blevet ramt af Bolsonaros diskriminerende politikker, der skal “udvikle” deres territorier ved at åbne tidligere beskyttede områder for udenlandske investeringer.

Den såkaldte “Ødelæggelsespakke”, som er en række lovforslag, der vil lovliggøre jordtyveri (land grabbing), vil tillade store infrastruktur- og landbrugsprojekter i områder, der tilhører den oprindelige befolkning. Det er ikke gået stille for sig, og den oprindelige befolkning mobiliserede i sommeren 2021 de største demonstrationer anført af den oprindelige befolkning i landets historie, hvor mennesker fra 176 folkegrupper deltog.

Lucía Ortiz fortæller, at selv om ødelæggelsespakken ikke er vedtaget endnu, bliver regeringen ved med at sende kontroversielle lovforslag til behandling i parlamentet med kort varsel. Det gør det svært for civilsamfundet at skabe debat og mobilisere om vigtige emner, der kan have store konsekvenser for befolkningen. Samtidig øges afskovningen, og i januar 2021 var afskovningen den højeste målt nogensinde, hele fem gange højere end i januar året før^[7].

Miljø- og menneskerettighedsforkæmpere særligt udsat

Latinamerika er rigt på naturressourcer, og regionen toppede allerede den dystre statistik over flest dræbte miljø- og menneskerettighedsforkæmpere inden pandemien. Miljø- og menneskerettighedsforkæmpere bliver kriminaliseret og udsat for trusler og voldelige angreb — herunder mord – og de ansvarlige bliver sjældent retsforfulgt.

Situationen er blevet yderligere forværret gennem de seneste to år, da nedlukninger har tvunget sociale ledere til at holde sig hjemme, hvor de er nemme at finde, og hvor myndighederne ikke har sørget for deres sikkerhed.  Ifølge organisationen Global Witness fandt næsten tre fjerdedele af drab på miljøforkæmpere i 2020 sted i Latinamerika, og 2020 var det år, hvor flest aktivister blev dræbt, siden organisationen indledte monitoreringen i 2010. Organisationen registrerede 227 drab på miljøaktivister i 2020, altså blev mere end fire personer slået ihjel hver uge^[8].

Læs Globalnyt’s artikel om situationen for miljøaktivister i Latinamerika her.

Den systematiske forfølgelse af miljø- og menneskerettighedsaktivister hænger uløseligt sammen med den høje tilstedeværelse af multinationale virksomheder, der ønsker at udnytte kontinentets rige naturressourcer^[9]. De fleste miljøforkæmpere, der bliver dræbt, har været involveret i modstand mod store ekstraaktivistiske projekter som mine- og skovdrift eller vandkraftværker^[10]. Det er i udstrakt grad multinationale virksomheder fra det Globale Nord, herunder EU, der opererer i denne sektor, og i dag er der ingen bindende lovgivning, der sørger for, at virksomheder bliver holdt til ansvar for deres brud på menneskerettigheder i andre lande. Der er i øjeblikket en FN-proces i gang for at få en internationalt bindende traktat, der holder virksomheder ansvarlige for brud på menneskerettigheder i deres værdikæder, men processen er langsom, fordi blandt andet EU har modsat sig initiativet.

Læs mere om FN’s traktat om virksomheder og menneskerettigheder her.

Organisering og international solidaritet skaber forandring

Indskrænkelsen af de demokratiske rettigheder gør civilsamfundsarbejdet endnu vigtigere end før. Selv om pandemien og restriktionerne har gjort det sværere at organisere sig, har sociale bevægelser i Latinamerika mobiliseret på nye og kreative måder for at gøre opmærksom på, hvad der sker, og holde myndighederne ansvarlige. I tillæg til store folkelige demonstrationer i en række lande, og lokale mobiliseringer, spiller det internationale samarbejde og international solidaritet en vigtig rolle for mange sociale bevægelser i regionen.

Friends of the Earth er et netværk af organisationer fra hele verden, der arbejder med miljøretfærdighed, og hvor NOAH er det danske medlem. For at svare på de øgede trusler mod menneskerettigheds- og miljøforkæmpere de seneste år har Friends of the Earth oprettet et internationalt solidaritetssystem for at støtte op om de mest sårbare aktivister.

Siden 2020 har systemet hjulpet aktivister i blandt andet Honduras, Haíti og Colombia, med alt fra hjælp til at evakuere sårbare ledere, advokathjælp og til internationale kampagner rettet mod regeringer, der er skyldige i menneskerettighedsbrud.

Det internationale samarbejde fungerer godt ifølge Danilo Urrea fra Colombia, som koordinerer solidaritetsarbejdet for Friends of the Earth i Latinamerika:

- Gennem Friends of the Earth-netværket har vi fået et vigtigt værktøj til at overvåge og sige fra over for brud på menneskerettigheder og til at lægge pres på de ansvarlige. Vores erfaring er, at det hjælper med international opmærksomhed, og når mange organisationer går ud og fordømmer menneskerettighedsstridige handlinger, fører det tit til, at myndighederne handler.

- I Honduras har systematisk internationalt pres ført til, at fængslede aktivister er blevet løsladt, og at lokalsamfundene nu oplever færre trusler end tidligere. Det viser, hvor vigtigt det er, at vi som sociale bevægelser organiserer os, samarbejder og udnytter, at vi er mange. 

Danilo Urrea forklarer, at solidaritetssystemet klæder sociale ledere og grupper bedre på til at forsvare deres rettigheder og håndtere svære situationer gennem træning og deling af erfaringer grupper imellem. Derudover er der blevet oprettet mekanismer, så information hurtigt kommer ud til alle medlemsorganisationer, når der sker noget, der kræver hurtig handling. Systemet har som mål både at forhindre menneskerettighedsbrud og at reagere hurtigt, når overtrædelserne sker.

- Selv om det er utroligt vigtigt at arbejde for at forhindre menneskerettighedsbrud, er vi kommet frem til, at det er nødvendigt at have procedurer, så allierede verden over hurtigt kan mobiliseres, når miljøforkæmpere bliver udsat for menneskerettighedsbrud, som for eksempel trusler, chikane og kriminalisering, fortæller Danilo Urrea.

Solidaritetssystemet består af fire søjler, der knytter international solidaritet sammen med arbejde for at forhindre fremtidige menneskerettighedsbrud: politisk træning, analyse og dokumentation af brud på menneskerettigheder og trusler mod aktivister, mobilisering for politisk handling og hurtig respons.

Danilo Urrea forklarer:

- Ved at praktisere international solidaritet er det lykkedes os at synliggøre risikosituationen for folk, der arbejder for at forsvare territorier, rettigheder og miljømæssig retfærdighed. Synliggørelse er blevet en sikkerhedsstrategi. For at opnå denne synliggørelse og fordømmelse arbejder vi på at blive endnu bedre til at dokumentere og analysere situationer og på at reagere hurtigt for at mobilisere allierede organisationer til politisk handling.

International opmærksomhed er afgørende

Til trods for at myndighederne er blevet mere autoritære de seneste to år, er Ana María Vásquez fra CESTA i El Salvador positiv, i forhold til at de folkelige bevægelser i regionen kan vende udviklingen. For mens myndighederne har forsøgt at begrænse civilsamfundets arbejde og indskrænke hårdt tilkæmpede rettigheder, har man også set store folkelige mobiliseringer for at forsvare demokratiet. Tættere samarbejde mellem folkelige bevægelser på tværs af landegrænser er vigtigt for at lære af hinanden. Solidaritet, både mellem grupper i det Globale Syd og mellem grupper i Syd og Nord, er helt nødvendigt for at holde myndighederne ansvarlige, når de ikke sikrer borgernes menneskerettigheder, forklarer Ana María Vásquez:

- International opmærksomhed er vores vigtigste våben for at stoppe drab, forfølgelse og trusler mod miljøaktivister. Vi arbejder derfor målrettet med at afdække og fordømme, når miljøforkæmpere bliver kriminaliseret, fængslet, truet eller bortført.

- Gennem pandemien er dette blevet endnu vigtigere end før. Vi fortsætter med at stå sammen for at forsvare naturen, Jorden og de mennesker, der dedikerer sig til at beskytte den. Kun ved at organisere os, stå sammen og dokumentere brud på menneskerettighederne kan vi skabe samfund baseret på miljøretfærdighed.

NOAH samarbejder med Friends of the Earth i Latinamerika om at støtte græsrødderne i fire latinamerikanske lande for at styrke det demokratiske råderum for civilsamfundet i regionen. Denne artikel er en del af en artikelserie, der sætter fokus på situationen for miljø- og menneskerettighedsforkæmpere i Latinamerika. Fremover vil du kunne læse mere om situationen i Costa Rica, Haiti, Brasilien og El Salvador, og hvordan sociale bevægelser organiserer sig for at modstå den øgede autoritarisme og indskrænkning af demokratiske rettigheder.

Vil du vide mere om menneskerettighedsforkæmpere i Latinamerika?

ATALC (2021): TNCs and peoples’ rights in Latin America and the Caribbean: Violations of peoples’ sovereignty.

Global Witness (2021): Last line of defense. The industries causing the climate crisis and attacks against land and environmental defenders.

^[1] Maurizio, R. (2021): Employment and informality in Latin America and the Caribbean: an insufficient and unequal recovery. ILO. https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---americas/---ro-lima/---sro-port_of_spain/documents/genericdocument/wcms_819029.pdf

^[2] Freedom House (2022): Defending Latin American Human Rights and Democracy Activists https://freedomhouse.org/sites/default/files/2022-01/Special_Report_LAC_HRDs_PDF_ENGLISH_Final_01262022.pdf

^[3] Global Witness (2021): Last line of defense. The industries causing the climate crisis and attacks against land and environmental defenders. https://www.globalwitness.org/en/campaigns/environmental-activists/last-line-defence/

^[4] Global Witness (2020): Defending the Environment in the time of COVID-19: increasing threats, clampdown on freedoms and tragic losses: https://www.globalwitness.org/en/blog/defending-environment-time-covid-19-increasing-threats-clampdowns-freedoms-and-tragic-losses/

CIVICUS Monitor (2020): Pandemic in Brazil aggravates democratic backslide: https://monitor.civicus.org/updates/2020/08/25/pandemic-brazil-aggravates-democratic-backslide/

^[5] Maurizio, R. (2021): Employment and informality in Latin America and the Caribbean: an insufficient and unequal recovery. ILO. https://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---americas/---ro-lima/---sro-port_of_spain/documents/genericdocument/wcms_819029.pdf

^[6] OHCHR (2021). Expert Mechanism Advice under the country engagement mandate. Brazil. https://www.ohchr.org/EN/Issues/IPeoples/EMRIP/Pages/RequestsUnderNewMandate.aspx

^[7] https://www.aljazeera.com/news/2022/2/11/deforestation-in-brazils-amazon-hits-new-record-in-january

^[8] Global Witness (2021): Last line of defense. The industries causing the climate crisis and attacks against land and environmental defenders. https://www.globalwitness.org/en/campaigns/environmental-activists/last-line-defence/

^[9]ATALC (2021): TNCs and peoples’ rights in Latin America and the Caribbean: Violations of peoples’ sovereignty. https://www.foei.org/wp-content/uploads/2021/04/ATALC_transnational-corporations-peoples-rights-latin-america-and-the-caribbean_ENG.pdf

^[10]Global Witness (2021)