- Magasin
ØkoKøn zine 004
I Zine 4 skal vi undersøge, udforske og udfolde grænser og begrænsninger gennem forskellige temaer. Vi skal krydse grænser, åbne grænser og skabe nye grænser. Vi vil forsøge afdække begrebet ‘grænser’ og stille spørgsmålstegn ved, hvilke grænser vi kan sætte og hvilke vi kan åbne. Det kan være de faktiske grænser der omringer lande og nationalstater eller de personlige grænser vi kan sætte om vores kroppe. Hvad sker der hvis vi kaster Grænse begrebet op og bruger det til at forstå menneskers relation til fænomenet natur eller hinanden? Vi har sat mange grænser mellem os og den “økologiske verden”, og hvad skal der til før at vi kan bryde dem ned?
Vi vil gerne diskutere hvordan grænser begrænser og ødelægger, men også kan være et redskab til at navigere i og med en kompleks verden. Det seneste stykke tid er det blevet tydeligt, hvordan grænser fostrer racisme både inde og uden for Danmark. Samtidig har vi fået en samtykke lov, der skal forebygge seksuelle overgreb ved at skabe juridisk grundlag for personlige grænser. Grænser spiller derfor ind i mange af de samfundsproblematikker der er oppe i tiden og vi i ØkoKøn vil ønsker at sætte spotlight på mange definerede og udefinerede bomme fra flerartede perspektiver.