Miljøsk nr. 59 - Generation grøn?

I dette nummer af Miljøsk sætter vi fokus på børn og unge, miljø og undervisning. Skal børn og unge lære at slukke for den bærbare computer, når de

ikke bruger den - at flyrejserne til Thailand med vennerne koster dyrt på den fælles CO2-konto - at tage et indkøbsnet med, når de køber ind? Ja,

det skal de. Men det er ikke tilstrækkeligt, siger for eksempel Jeppe Læssøe, forsker i miljøpædagogik og professor på DPU, i sin artikel i temaet Generation Grøn?

Børn og unge skal kunne mere end at forklare et økosystem og forstå nogle sammenhænge. De skal som noget helt afgørende have kompetencer til at løse problemer og til at træffe egne valg. Det er han ikke den eneste, der siger. Ifølge Søren Breiting, lektor på DPU og medstifter af Forskningscenter for Miljø- og Sundhedsundervisning, skal vi droppe kampagne-undervisningen og lade eleverne selv indfange, hvad der bekymrer dem i forhold til fremtiden, og selv udvikle løsninger. Kun sådan lærer børn og unge at leve i en verden fuld af komplekse og kontroversielle problemstillinger - og tage ejerskab til miljø- og klimaproblemer,

skriver han.

For viden og forståelse er ikke lig ændret adfærd. Det er ikke nok at kunne forstå sammenhængen mellem CO2-udledninger og to biler i familien. Dertil er barrierer for at leve et mere bæredygtigt liv ofte for store. Som en temaskribent formulerer det: “Du kan ikke få folk til at gøre noget, der er meget forskelligt fra, hvad de gør i dag, hvis rammebetingelserne ikke er der. Vi er bundet op på kollektive systemer som transportstruktur, forsyningsformer og den måde, som vi renser vand på, og ingen ændrer sig på ren idealistisk bevidsthed.”

Der er med andre ord stadig rum for politikere og politisk handlen. Uddannelse gør ingen forskel uden politiske initiativer ... og vice versa.

/Redaktionen