- Hæfte
- 5 sider
Intet retligt ansvar: Hvem vinder, og hvem taber, når GMO’er får fripas?
- Pris: 0 kr. + porto
- Emner: Madsuverænitet Økonomisk retfærdighed Food Sovereignty
Ny Briefing - december 2024
Den 5. juli 2023 lancerede Europa-Kommissionen deres lovforslag til ændring af GMO-lovgivning, hvilket indebærer, at nye GMO-fødevarer bliver dereguleret og hverken skal risikovurderes, mærkes eller være sporbare fra jord til bord. Vi lancerer 4 briefinger om de vigtigste områder som vil blive påvirket: mærkning, ansvar, risikovurdering og patenter.
Den anden briefing handler om, hvem der skal tage ansvaret, hvis noget går galt i fødevareproduktionen med nye GMO'er.
Sikkerhedstjek og ansvar: et fripas til store virksomheder
EU's lovgivere har til hensigt at fjerne alle sikkerhedstjek for de fleste nye GMO'er uden at indføre kompenserende ansvarsklausuler. Det betyder, at virksomheder som Bayer, Chem China/Syngenta, BASF og Corteva kan markedsføre disse produkter uden at skulle stå til ansvar for potentielle skader. Men også danske bioteknologivirksomheder er med i denne fornemme aktørgruppe.
Fødevareproducenter og detailhandlere vil blive tvunget til at optage ekstra omkostninger for at beskytte konventionelle og økologiske produkter mod forurening. Desuden betyder den tidsubegrænsede godkendelse af nye GMO'er, der er planlagt under dereguleringslovforslaget, uden overvågningsmekanismer, at enhver potentiel skade sandsynligvis ikke vil blive adresseret, hvilket efterlader forbrugere, landmænd og miljøet udsat uden regres.