Landsmøde: Mod industrisvin - for et grønt landbrug
28. oktober afholder NOAH og Miljøforeningen Tuse Næs landsmøde for grupper og enkeltpersoner, der arbejder eller ønsker at arbejde mod den industrielle svineproduktion og for et bæredygtigt og retfærdigt landbrug. Landsmødet vil give mulighed for at mødes og udveksle idéer og gode råd, etablere et netværk og finde ud af, hvordan vi kan støtte hinanden i kampen.
Landsmødet er for alle, der allerede arbejder alene eller i en gruppe for færre svin i Danmark og de relaterede aktiviteter som biogasanlæg.
Mødet er også for personer, der er interesserede i at blive aktive. Så hvis du endnu ikke har en gruppe, men gerne vil blive inspireret til hvordan du kan blive aktiv, er du meget velkommen. Mødet vil indeholde oplæg, workshops og diskussion af, hvordan vi kan samarbejde. Deltagelse og forplejning er gratis. Transport kan ikke dækkes.
Der er mange grunde til at arbejde mod den store svineproduktion i Danmark og for et andet landbrug. Ligegyldigt hvilke årsager, der betyder mest for dig, er du velkommen:
For klimaet. Fordi industriel landbrugsproduktion og den animalske produktion udleder store mængder drivhusgasser og bidrager til klimaforandringerne.
For miljøet. Fordi vi vil have mindre vandforurening og mindre luftforurening. Vi vil have luft uden gylle og ammoniak og søer og fjorde uden iltsvind.
For landmændene. Fordi det for langt de fleste ikke kan betale sig at producere tusindvis af svin. Gæld og økonomiske problemer bliver i stedet hverdag. Svineproduktionen bidrager heller ikke stort til den danske økonomi, og slet ikke hvis man trækker støtten fra.
For landdistrikterne. Fordi det skal være værd at leve på landet. Der skal være liv og natur modsat det landbrug, der dræner landdistrikterne i dag.
For dyrevelfærden. Fordi svinene i dag lever under horrible forhold.
For sundheden. Fordi vi ikke kan tillade at MRSA breder sig, og fordi vi vil have sunde fødevarer, der ikke er proppet med antibiotika.
For naturen. Fordi vi vil have plads til naturen og biodiversiteten og ikke bruge jorden på at dyrke foder.
For det Globale Syd. Fordi Danmark i dag importerer store mængder foder fra især Sydamerika. Det fører til rydning af regnskov og efterlader lokalbefolkninger under forfærdelige produktionsforhold og uden jord til at producere mad til dem selv.
10.00-10.30 | ANKOMST |
10.30-11.00 | VELKOMST: Hvem er vi og hvor dette møde |
11.00-11.25 | OPLÆG om dansk svineproduktion: Muligheder for indflydelse v. Kristian Sloth, Greenpeace |
11.25-11.40 | OPLÆG: Landmændenes perspektiv v. Henrik Schou, Frie Bønder Levende Land |
11.40-12.00 | OPLÆG: At leve med svineproduktionen v. Hans Jørn Kolmos, Syddansk Universitet |
12.00-12.15 | PAUSE |
12.15-12.35 | INSPIRATION OG ERFARINGER v. Foreningen for Gylleramte og Skifergas Nej Tak |
12.35-13.00 | NETVÆRK: Hvordan kan vi samarbejde og hvad har vi brug for |
13.00-14.00 | FROKOST |
14.00-15.30 | PARALLELLE WORKSHOP |
Hvilke muligheder har en lokal forening, høringssvar og klagemuligheder v. Tuse Næs | |
Op og ned om biogas v. Bente Hessellund NOAH | |
Formidling og pressearbejde v. Jonathan Findalen, Greenpeace | |
Demonstration og aktioner v. Tannie Nyboe, Klimakollektivet | |
Fremtidig organisering v. NOAH og Tuse Næs | |
Open space | |
15.30-16.00 | AFSLUTNING: Feedback, aftaler og fremtidige møder |
Dagen er en del af de europæiske aktionsdage Good Food Good Farming
For arrangement om et grønnere landbrug i Aarhus se her.
This project has been funded with support from the European Commission. This event reflects the views only of the author, and the Commission cannot be held responsible for any use which may be made of the information contained therein.