Billede af gris og natur, med teksten - isefjordsparadokset
Isefjordsparadokset

Miljø og Mad #4 - Isefjordsparadokset

Slutter
Nørrebrogade 39 1.tv
Tilmelding

OBS! Vi har lukket for tilmeldinger, da vi ikke har plads til flere deltagere på vores ydmyge sekretariat - vi ses til et andet arrangement :D

 

NOAH inviterer til fjerde omgang af Miljø & Mad, hvor du igen vil kunne blive oplyst om et miljøpolitisk emne og få fyldt maven med lækker, økologisk og plantebaseret mad - det hele ganske gratis! Denne gang handler det om “Isefjordsparadokset”- what! Hvad er det?



Jo nu skal du høre:



I Danmark har vi en naturbeskyttelsespolitik, der i høj grad er baseret på EU-politik og lovgivning, som i grove træk er strengere end den naturbeskyttelse, vi historisk har haft i Danmark. En forskel der er med til at illustrere Danmarks sørgelig position, som et af de absolut mindst naturrige lande i verden.

En væsentlig grund til dette er, at den førte landbrugspolitik, som også i høj grad er baseret på EU-politik og lovgivning, har været med til at skabe et industrielt og animalsk orienteret landbrug, som optager enorme mængder land (60% af det danske landareal!) og dyrker jorden alt for intensivt. Til skade for både biodiversitet og mennesker.

Med andre ord: EU’s landbrugspolitik modarbejder EU’s naturbeskyttelsespolitik. Det er det vi kalder for “Isefjordsparadokset”, da isefjordens skræntende natur er et mikrokosmos for dette, desværre udbredte, fænomen.

Kom og hør om hvordan vi er havnet i dette paradox, samt hvordan vi får løsnet denne miljømæssige hårdknude.

 

Kl. 17-18: Oplæg om Isefjordsparadokset ved NOAH-aktivist Emil Brix, fotofremvisning fra isefjorden ved NOAH-aktivist Jan Henningsen.

Kl. 18-19: Økologisk og plantebaseret folkekøkken. Mums.





Sted: NOAH’s sekretariat - Nørrebrogade 39 1.tv

Ja, du læste rigtigt. Det hele er gratis. Der er dog et begrænset antal pladser, så tilmeld dig i en fart - før din nabo gør det! 

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Tilmelding

Advarselsmeddelelse

No more submissions are permitted.

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!