Miljø & mad #5 - Dansk kolonialisme og klima
OBS: IKKE FLERE LEDIGE PLADSER
NOAH inviterer til femte omgang af Miljø & Mad, hvor du igen vil kunne blive oplyst om et miljøpolitisk emne og få fyldt maven med lækker, økologisk og plantebaseret mad - det hele ganske gratis! Denne gang handler det om Dansk kolonialisme og klima - for hvordan hænger vores fortid som kolonimagt egentlig sammen med de klimaforandringer, som vi oplever i moderne tid?
Det giver vi et bud på, når vi inviterer dig til Miljø & Mad på NOAHs kontorer på Nørrebrogade. Foredragsholderen vil være historiker Kalle Kühlmann, som også er én af hjernerne og stemmerne bag historiepodcasten De Røde Fjer.
PROGRAM
17: Velkomst ved NOAH
NOAH-aktivisterne Anna Rønne og Ida Breddam siger velkommen og fortæller om deres arbejde med emnet.
17:15 - 18:15: Foredrag ved Kalle Kühlmann
Historiker Kalle Kühlmann vil give en introduktion til dansk kolonialisme og give sit bud på, hvorfor det er relevant at koble Danmarks fortid som kolonimagt til nutidens klimakrise.
18:30 - 19:30:
Vi nyder et økologisk og plantebaseret måltid sammen.
Tag din ven under armen og dyk ned i vores fælles fortid og rødderne til vores fælles fremtid.