IKKE FLERE PLADSER! Introduktion til Økologisk Økonomi
Bliv introduceret til en økonomisk underdisciplin, der beskæftiger sig med samspillet mellem menneskelig aktivitet og de økosystemer, som aktiviteten udfolder sig indenfor.
Konventionel økonomisk tænkning vil prissætte og sammenligne alt, og antager som oftest at fremtidens verden, vil være en rigere verden.
Denne tilgang leder ofte til frustrationer, hvor flyvske regnestykker taler naturvidenskaben imod, og fortæller os at det slet ikke er så meget værd at få nedsat udledningen af drivhusgasser markant. Dette er senest illustreret ved Eldrup-kommissionens anbefalinger til Regeringen.
Økologisk Økonomi sætter i stedet planetære grænser og naturvidenskabelige indsigter i centrum, i dens forsøg på at angive mulige veje for samfundsøkonomien, på en planet med begrænsede resourcer.
Inge Røpke er landets mest toneangivende økologiske økonom, og har gennem et helt arbejdsliv arbejdet for at få den økonomiske videnskab til at respektere naturens grænser. Hun vil stå for en solid introduktion til denne "grønne" økonomiske skole, og der vil være rig mulighed for spørgsmål og diskussion.