Notat om CCS i EU
Notat om CCS i EU

Notat Fangst og lagring af CO2 i EU

Danmark er på vej til at blive Europas CO2-skraldespand. Efter et langt tilløb og flere mislykkede projekter, skal New Green Deal nu endelig få gang i CO2-fangst og lagring i EU. Europas største lagre er udset til at skulle ligge i Danmark. Selvom CCS er en teknologi, der er designet til at forlænge den fossile tidsalder, har Europa-Kommissionen udvalgt den til at hjælpe med til at opfylde EU’s klimamål allerede i 2030.

16. april 2024 · Kl. 09:04 Nyhed

Ønsket om at lagre CO2 i undergrunden har spøget i Bruxelles i årtier. På trods af handlingsplaner, direktiver og forsøgsanlæg er det bedste resultat stadig noget, der mest ligner en fiasko. Alligevel fortsætter EU-støtten. Fangst og lagring af CO2 er tilsyneladende så appellerende for politikere og embedsmænd, at ingen rigtig vil se sandheden om en usikker, fejlslagen og umoden teknologi i øjnene. 

Europa-Kommissionen har senest foreslået, at EU skal opfylde en del af sit klimamål i 2030, 2040 og 2050 med CCS. Værktøjet til at opnå de ønskede mål skal være at gøre CO2 til en handelsvare på linje med kul og Notat om CCS i EUolie, måske allerede fra 2026.

Udover at fangst og lagring af CO2 er en teknologi, der er designet til at forlænge den fossile tidsalder – og derfor støttes af lobbyister fra olie- og gasindustrien – vil den især have konsekvenser for Danmark. Europas største lagre er nemlig udset til at skulle ligge i Danmark. Energistyrelsen har planer om CO2-lagring i undergrunden under byerne Thorning, Gassum, Havnsø, Stenlille og Rødby. Og til havs forventes den danske del af Nordsøen at huse den største samlede lagerkapacitet i EU.

Økonomisk støtte fra EU til de første CO2-rørledninger fra de store udledere i Tyskland til Danmark er allerede godkendt. På længere sigt er det planen at bygge op mod 19.000 kilometer nye rørledninger de næste 25 år til transport af CO2 på kryds og tværs af EU til en pris af op imod 172 milliarder kr. Hovedparten vil have kurs mod Danmark og Nordsøen.

Download notatet her.

Læs mere:

 

 

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers

Støt NOAH

Din støtte er altafgørende for, at vi kan levere et stykke arbejde, der gør en forskel

Ved at støtte NOAH bidrager du til kampen for en retfærdig, bæredygtig og solidarisk verden. Din støtte betyder, at vi kan arbejde uafhængigt, opnå større indflydelse og organisere flere kloden rundt.

Du kan nemt oprette en fast støtte via betalingsservice.

Eller du kan fx støtte via MobilePay eller bank. Hvis du opgiver dit cpr.nr. ved indbetalingen er din gave fradragsberettiget (op til kr. 18.300 i 2024). Tusind tak!